Hvor går man hen, hvis man vil vide noget om at være menneske?

For mig er svaret yoga og naturen. Men det tog mig lang tid at finde frem til. Og sådan oplever jeg, at mange føler det. At det er svært at blive menneske, for hvornår i livet, er der tid til det?  Imellem crossfit timerne og 12-talspræstationerne på uni, og det lækre hjemmebagte økobrød?

Da jeg læste interviewet med Jens Arentzen følte jeg, at der endelig var nogen som kunne sætte ord på min frustation over dette noget, som jeg synes vores samfund mangler at tage hånd om. Nemlig det at være menneske. Læs interviewet. Det er fantastisk.

»Men hvor går man hen, hvis man vil vide noget om, hvad det vil sige at være et menneske?

Uddannelsessystemet, som er det sted, børn og unge tilbringer alle deres formative år, fylder på med faglig viden. Men handler livet kun om faglig viden, om at få et fedt job, den nyeste iPhone, eller handler det også om at kunne mestre sig selv?

Det eneste sted, hvor man kan spørge om, hvordan man bliver menneske, er i terapien. Og det er der jo også voldsomt mange, der gør. Kirken er død, og med den muligheden for at stille de store spørgsmål i livet.«

via Man bør tage sig tid til at sige: Mmm, jeg har lyst til en æggemad | Information.

Reklamer

Børsen bringer forskningsresultater om yoga

“Der er ikke noget nyt i det, for os der dyrker yoga”, kommenterede en af mine veninder på Facebook, da hun linkede til Børsens artikel om de nyeste forskningsresultater i yoga.

Nej, det er der ikke. Men det er godt, hvis de stigende forskningsresultater kan gøre yogaens effekter mere anerkendte og accepterede i den almene befolkning. Så selvom det ikke er nyt, så er det fantastisk at læse om Harvard Medical Schools nyeste resultaterne i  forretningsfolkets primære videnskanal: Børsen.

Læs med her: Harvardlæge: Spar 300 mia. dollar med yoga og tai chi.

Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Teacher Gathering Lisbon European Yogi Nomads

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

European Yogi Nomads Lisbon Fall 2013

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”

Yoga til de sociale medier nu, tak!

Jeg elsker at følge mine venners billeder på Instagram, at blive inspireret og gemme smukke yogaposes på Pinterest, at åbne sjove videoer, som postes på Facebook og at følge kloge menneskers skriblerier eller finde inspiration til vintergarderoben i den danske blogosfære.

Men her er en sandhed.  Jeg hader også alle disse sociale medier, fordi de gør mig afhængige af informationer, som jeg sikkert ikke ville savne, hvis jeg levede foruden, og fordi så meget af den information, jeg møder, taler direkte til min højre hånd med kontokortet. ‘Hvis jeg køber de yogapants, bliver jeg glad’. ‘Ej, sikke en spændende ny krimi. Den skal jeg da købe’. Klik klik – købt!

Giv mig en fashionista, som har sin egen stil, der ikke er dikteret af modeindustrien og du vil få min respekt.

Internettet blev skabt ud fra ideologien, at “information is free”. Lige så god som tanken er, synes jeg, at de sociale medier er kommet til at repræsentere slagsiden ved den vestelige kulturs kapitalisme: forbrugerismen.

Ja, jeg kvæles mere og mere i alle modebloggernes ureflekterede forbrug af tøj og gadget. Har de nogensinde tænkt over, hvilken signalværdi det har, at de dagligt fremviser et nyt ‘item’, som har efterårets helt rigtige farve blommefarve? De bliver overdænget med sponsorgaver, og læserne æder det hele lidt for råt. ‘Hvis jeg også får de bukser, så får jeg endelig en god r*v, og så bliver jeg endelig glad for min krop.’ Bullshit!

Eller den her. ‘Jeg skaber min karriere ved at have det rigtige netværk på de sociale medier, derfor har jeg en blog, en LinkedIn profil, jeg twitter hyppigt om det nyeste nye i mit fag, og jeg kommenterer dagligt på andre faglige blogs og facebook-indlæg, så erhvervslivet kan få øje på mig.’  Jamen søde studine, måske du hellere skulle bruge tiden på at blive god til dit studie og tro på, at du bliver dygtig nok til, at du får et job, som du bliver glad for?

Kapitalistisk blændværk

Aktiviteterne på de sociale medier er blændværk. Information is not free! Informationen på de sociale medier er tværtimod et trist symbol på generationer, der ikke tror, de er gode som de er – og ja, jeg giver kapitalismen skylden. For den har ædt sig ind på de sociale medier, som blot er blevet et værktøj til at skabe et endnu større forbrug.

Det triste ved vores kommunikation på de sociale medier er, at vi ikke ved bedre. De fleste i min generation – og både de yngre og ældre generationer – tror oftest selv på, at online netværk er vejen til karriere, fordi det måske er sket for nogen engang et sted i USA. Og vi er overbevist om, at blommefarvet neglelak som er ‘the must item of the fall’, er uundværligt i vores efterårslook, fordi vi ikke har troen på, at vi er skønne mennesker uanset farven på neglelakken!

Hvornår er det, at vi på de sociale medier bliver vi bekræftet i, at vi er dejlige, som vi er? Er det når, vores tidligere kollega kommenter vores feriebillede fra Maldiverne? Er det når læserne af din modeblog, skriver at de gerne vil være ligesom dig? Er det når vi liker hende den mega-kreative DIY’er på pinterest? Svaret er næppe og tværtimod til det hele.

Et skud yogalove, tak

De sociale medier, som startede med gode intentioner om frihed og fælleskab, er blevet påvirket alt for meget af kapitalismen. De sociale medier kunne eddermame godt trænge til en gang yoga-love.

Lad os nægte, at de sociale medier skal fremstille livsstilsmagasinernes kapitalistiske glimmerverden. Picture Perfect har aldrig været noget at stræbe efter. Verdnen er skønnest med farver og forskellige mennesker. Tro på dig selv. Du er dejlig som du er. Så lad os kommunikere det ud til verdenen og droppe filtrene på Instagram. Lad os sprede noget ‘love’ på de sociale medier nu, tak!

Guide til yoga-stilarter

Samvirkes guide til yoga

Billedet er lånt fra samvirke.dk

Dette er en kærlighedserklæring til et magasin. Helt ude af bloggens kontekst, og så dog alligevel ikke.

Altså, jeg blogger jo mest om min yogapraksis og den forskning, som dokumenterer yogaens effekter. Jeg gør det, fordi yogaen betyder en masse for mig – og en hel masse andre mennesker.

Men noget andet, som også betyder meget for mig, er bæredygtighed, økologi og CSR (Coorporate Social Responsibility). Derfor er jeg fan af Coops medlemsmagasin Samvirke. De skriver nemlig rigtig meget om lige præcis disse emner, samtidig med at de som virksomhed tager et socialt ansvar.

I går, da jeg sidder og bladre det nye Samvirke igennem, så opdager jeg artiklen “Find den yoga, der passer bedst til dig”. Ja, i det øjeblik smeltede mit hjerte helt og aldeles. Ikke kun bringer Samvirke artikler om bæredygtigt forbrug, de præsenterer også deres læsere for en guide til yoga stilarter.

Det er da ansvar på et højere plan! For jeg tror stadig på, at rigtig mange danskere kunne have gavn af yogaens helende virkninger – bl.a. til stresshåndtering. Og med Samvirkes artikel er der en mulighed for, at endnu flere danskere bliver inspireret til at afprøve yogaen. Så tak for jeres ansvarlighed, Samvirke-folk. I har lige vundet en endnu større plads i mit hjerte.

Læs artiklen “Find den yoga, der passer bedst til dig” på Samvirke.dk

Kirtan og et møde med Krishna Das

krishnadas

Kirtan har altid forekommet mig religiøst og dermed fremmedartet. Jeg husker tydeligt, at mine første tanker om en tilfældig kirtanposter, var præget af en stor portion skepsis og afstandstagen. ‘Sådan noget religiøst pjat, skulle jeg i al fald ikke!!’

To år senere og mange dage klogere, har jeg deltaget i min første kirtan, og det endda med Krishna Das (han er lidt at sammenligne med Elvis inden for rock’n’roll).

Kirtan, som nok bedst kan beskrives som “call-and-response-chanting” eller “syngende meditation” stammer fra en indisk cermoniel praksis, hvor man synger gudernes navne. I den vestlige form kan sådant et kirtan-arrangement have religiøse overtoner, men det er heldigvis op til den enkelte at lægge i det, hvad man vil.

Indrømmet, så blev jeg lidt konfronteret på min jantelov, da nogle kvinder rejste sig op og begyndte at danse som i ekstase, imens de resterende 200 publikummer sad på stolerækker til Krishna Das-koncerten i mandags. Men okay, dem om det. Og mig om mig.

Oplevelsen var i al fald overvældende i form af nærvær og intimitet. Det var ligesom stemningen ved et lejrbål, hvor den musiske fætter tager guitaren frem og begynder at synge “vi har lejrbål her…”, som de andre om bålet så gentager.

Jeg elsker lejrbålstemningen, og følelsen af at “det her er livet”. Det kunne ikke være en mere perfekt aften. Og lige præcis sådan havde jeg det også med Krishna Das koncerten i mandags. Det kunne ikke have været mere perfekt.

Tak til Kira og Sara for selskabet.

Er bloggen død?

Det er vist et rimeligt spørgsmål at stille. Og jeg stiller også mig selv det. Men svaret er nej, bloggen lever. Det er bare et meget stille liv. Når jeg ikke har postet siden April, skyldes det, at jeg har haft travlt på mit arbejde.

Meget tid et sted, betyder mindre tid et andet. Desværre har det haft konsekvenser for mit yoga-blog-liv, som i den seneste tid har været kraftigt reduceret (en mild underdrivelse). Jeg har faktisk (lige for at understrege, at jeg altså ikke har droppet yogaen på nogen måde!) været aktiv yogi og deltaget i foredrag, kirtan, workshops og har læst spændende yogatekster  (senest Simon Krohns bog Nærmere Noget).

Tiden har bare ikke været til at blogge. Men sådan er livet jo også nogle gange. Og i de situationer må jeg sænke ambitionerne og acceptere, at sådan er det lige nu.