Yoga om smerte, lidelse og ulykke

Buddisternes første leveregel er: “Life is suffering”. Dermed sagt, at vi ikke kan undgå smerte. At vi ikke er født til at være lykkelige igennem et helt liv. Tværtimod er smerte en grundvilkår for det levede liv.

Heldigvis er det ikke konstant smerte at leve. Heldigvis! Den tantriske tilgang til yoga siger, at: “suffering arises from your relation to the things causing pain”, hvilket altså giver muligheden for at blive fri for smerten. Og hvordan så det?

Da vi ikke kan ændre tingenes tilstand, må vi derfor flytte fokus til de ting, vi kan ændre. Nemlig vores relation til det, som skaber smerte. Vi kan vælge, hvordan vi vil reagere på det at opleve selve smerten. Fx. ved at acceptere situationen i stedet for at drømme om umulige scenarier.

Smerte kommer fra bristede drømme og forventninger, men når vi vælger at acceptere vores smertefulde situation, har vi også muligheden for at træde ud af rollen som offer og i stedet tage kontrollen.

Det lyder som psykolgisk teori. Med det er vel også fra yogaen, at meget psykologi udspringer? Jeg mener da at have hørt at fx. Jung var stærkt inspireret af yoga.

Kunsten at være lidt ulykkelig

Min godnatlæsning har siden fredagens besøg på biblioteket været “The happiness project” af Gretchen Rubin (jeg bestilte den tirsdag og kunne hente den allerede fredag selvom jeg stod som nr 2 i køen! Cool!).

Nå, men altså det er en meget praktisk how-to bog i bedste letfordøjelige amerikanske stil, som alligevel rummer lidt kloge ord.

Mit yndlingscitat (hov, jeg har da vist en anden hobby: citatsamling!) er foreløbigt nedenstående, fordi det sætter lykkens omfang i perspektiv ved at forholde det til et eksistentielt grundvilkår: ulykkelighed. Here goes:

“Det er ved at studere de små ting, at vi kan lære den store kunst at være så lidt ulykkelige som muligt og samle på så megen lykke som muligt.”

– Samuel Johnson i bogen Dr Johnson