En kæreste er ikke lykken… men

Ordene finder bedst udtryk gennem musikken. Sådan er det i al fald mig i øjeblikket. Til tider forveksler jeg lykke med kærlighed. Men inderste inde ved jeg godt, at det ikke er det samme. Men alligevel savner jeg den… Og jeg har det nøjagtig som i sangen Little Numbers af Boy.

Waited for your call, for the moon
To release me from the longest afternoon
I’ve re-arranged parts of my living room
But time is hard to kill since I met you

Looking at the cars that drive on by
While spring is making promises outside
Red cars are quite rare I realize
Then I wonder which color you’d like

Seven little numbers
Baby, they could be a start
Seven little numbers
Baby, I know yours by heart

Woo-oh, oh-oh, all the pretty things that we could be
Woo-oh, oh-oh, I feel you in every heartbeat
Woo-oh, oh-oh, travel in a dream that could come true
These numbers could be lucky for you

Hvorfor lod jeg ham gå?

Tænker stadig på ham, som jeg lod gå. Undrer mig over hvorfor. Eksisterer der virkelig en bedre tid for at møde ham? Eksisterer sådan noget som “det var bare ikke på det rigtige tidspunkt”? Eller er det bare måder at forklare noget uforståeligt?

“Og de sir’ gode ting har det med at forsvinde,
men jeg er sikker på’ de altid kommer igen”