Yoga og fordomme

Har du fordomme om yoga? Eller støder du selv på de samme fordomme om yoga igen og igen? Det gør jeg i al fald. Mine venner er i al fald gode til at joke med, at de ikke er smidige nok til at gå til yoga.

Men hvor meget virkelighed er der i fordommene om :
– at yogaudøvere ikke spiser kød?
– at de hele dagen sidder i Lotus-stilling og siger OM?
– at de laver tarmskylninger hver dag?
– at de føler sig bedre end andre?

Det kan du få styr på ved at lytte til 50 minutters herlig podcast fra P3’s Fordomssekvens. Det er ret underholdende! Og så lidt sjovt at høre min yogalærer Nanna på radioen.

 

Hvornår blev stress trendy?

“I Japan har de et begreb, de kalder ‘Karoshi’. Det betyder pludselig hjertedød som følge af for meget arbejde. Og det er anerkendt som arbejdsskade i Japan. Der er mange unge mænd, der er faldet om med pludselig hjertedød, fordi de har været sådan spændt op”

Da jeg læse artiklen “Tag det lidt med ro” i Weekendavisen nr. 33 gik det for alvor det mig, at stress ikke kun er en lidelse for sarte sjæle. I Japan er det faktisk anerkendt som en arbejdsskade og forskerverdenen er helt enig i, at arbejde over 35-40 timer om ugen, kan føre til alvorlige lidelser, heriblandt pludselig hjertestop. Faktisk er der kun faldende produktivitet og øget risiko for diverse sygdomme, når man begynder at arbejde mere den normale arbejdstid over længere tid.

Så hvordan hulan endte vi med, at fremelske en kultur, hvor man bliver mødt med respekt, når man med flakkende blik og hastig vejrtrækning kan prale af, at man er totalt stresset og arbejder aallllttt for meget. (Man må godt lave grin med det, når man selv har været sådan, ikke?)

Hvornår blev stress trendy?

Og er det ikke på tide at skyde den varmluftballon ned og fylde noget lidt mere meningsfyldt ind i hverdagen end lange arbejdsdage, dårlig samvittighed over for børn og venner, og købet af et hus i kartoffelrækkerne?

Overvej lige, hvordan dit liv ville se ud, hvis du ikke havde overarbejde, men derimod mere tid til dine børn, venner og familie og tid til at pleje dig selv. Til at gøre de ting, som gør dig glad.

Ville det gøre dig en lille smule lykkeligere? Og dine nærmeste? Så skulle du måske stoppe med at drømme og gøre noget ved det!

Nogen er jo nødt til at gøre op med den ugivtige stresskultur. Lad os være first movers sammen.

Nu får yogaen sin egen festival

Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det på tide, at du tjekker programmet ud for Copenhagen Yoga Festival.

Jeg er selv ret hooked på at prøve Akroyoga og Party Partner Yoga med Simon Krohn. Kombinationen af akrobatik og yoga, lyder vildt sjovt. Jeg skal bare finde en makker… er der nogen derude, som er friske?

Mere information:
Program for Copenhagen Yoga Festival
Berlingske artikel om Yoga Festivalen | www.b.dk.

Velkommen til min nye ven: Puja

I går gik det som bekendt dårligt med at skabe tid og rum til min yogapraksis. Imens jeg gjorde klar til at gå i seng, fik jeg en enorm trang til at rydde op på mit værelse og lave aftenyoga. Og pludselig havde jeg ud af rodet lavet denne lille puja. Det var ligesom, at det føltes mere rigtigt at lave yoga, når disse ting var samlet foran mig. Så det gjorde jeg.

Billedet ovenfor minder mig i øvrigt om dette billede af en udendørs puja, som jeg for et par år siden tog på en rejse til Kerala i Indien.

Jeg må skabe mig rum og tid…. til yoga!

Solen skinnede så dejligt i morges, at jeg besluttede at lave mine pranayamas og meditationspraksis på altanen. Det viste sig hurtigt, at det var svært at finde ro. En lille dreng og hans mor spillede bold, metroens bremser hvinede, pludrende cyklister med strandtasken i kurven, glade hundebjæf og fulgefløjt, skabte tilsammen et meget forstyrrende lydbillede.

Jeg blev siddende og begyndte at tænke på, hvad jeg netop lige har lært på min yogalæreruddannelse, nemlig vigtigheden af at skabe sig et rum for fordybelse. På sanskrit hedder det, at skabe sin Mandala, når man skaber sig et helligt sted og tid til at praktisere sin yoga.

En af de dominerende principper i en Mandala, er princippet om beskyttelse, at etablere grænser. Cindy Lee giver i bogen Yoga Body, Buddha Mind følgende guidelines til at skabe et helligt rum:

  • sluk mobilen
  • fej gulvet (for at signalere et skift)
  • start og afslut praksis med OM

I Relax & Renew af Judith Lasater, bliver anbefalingerne til Mandalaen endnu mere konkrete. De retter sig dog mod den restorative praksis, men kan i en vis udstrækning sagtens inspirere.

  • Der/du skal være stille
  • Der skal være ro
  • Der skal mørkt
  • Der skal være varmt (nok)

Pantanjali er dog heller ikke sen til at komme med konkrete guidelines i klassikeren Yoga Sutras, hvor han skriver at rummet skal være ca. 2×3 meter.

Jeg har ikke mange muligheder for at praktisere uforstyrret, da jeg bor med flere mennesker. Men selvom omgivelserne aldrig bliver helt perfekte (eller også er de gode som de er?) har jeg virkelig erfaret, hvor vigtigt det er ikke at udfordre sig selv mere end nødvendigt, når det kommer til at skabe min Mandala.

Fremover holder jeg mig til at placere yogamåtten mellem sengen og bogreolen, for der passer den bedst ind lige nu.

Når det holistiske system helbreder, og det konventielle fejler

Udskrevet fra Bispebjerg med bemærkningen:  Vata ubalance. Helbredt via yoga og ayurveda.

Gad vide, om de vil skrive det i en journal engang i fremtiden?

Jeg var til et opfølgende tjek på Bispebjergs ambulatorium for Hudsygdomme i går. Jeg var glad for, at jeg endelig havde fået svaret på, hvorfor jeg siden sommeren 2011 har haft eksem i ansigtet. Det har været hårdt for selvværdet at skulle gå ud af døren, når man lignede en rødøjet pandabjørn med en Joker-mund.

 

I fire måneder har jeg ikke haft nye eksemudbrud og jeg har endelig fået en forklaring. Det er ikke lægernes allergitest, test for gigtlidelser, gastroskopiske maveundersøgelser og stærk hormonforstyrrende medicin, som har givet svaret.

Svaret kom med en workshop i Ayurveda. Med et pulstjek og en hurtig gennemført doshatest (indiske kategorisering af mennesket i tre krop-sind typer. De tre typer kaldes Vata, Pitta og Kapha), var forklaringen på mine voldsomme udslet, at jeg havde en stor Vata ubalance.

Som Pitta-Kapha type, burde jeg holde mig til kolde og våde lokationer, især når jeg er i ubalance (og ja, det var jeg sandt at sige sidste år!). Så mit valg af et 2 måneders ophold i det tørre og varme Bay Area i Califonien, var ikke det bedste valg. Det var i øvrigt også der udbruddene startede associeret af åndedrætsproblemer. Endnu et typisk problem for Pitta-Kapha typer, når de er i ubalance. Selv efter min hjemkomst til Danmark, vendte eksemen og vejrtrækningsproblemerne tilbage hver gang jeg blev stresset.

Ifølge Ayurveda går vejen til helbredelse af en vata ubalance via restorativ yoga, at skabe stabilitet og rutiner i sit liv, samt at spise de madvarer, som er jordnære, olierede og tunge (Kapha-isk).

På Bispebjerg opgav de mig, da de valgte at kalde mine udbrud for kronisk nældefeber og nægte at anerkende mine åndedrætsproblemer. For nældefeber en affalds-kategori for de udslet, som lægerne ikke kan finde en forklaring på. Eller som det står beskrevet i patienthåndbogen på nettet: “hos 80% finder man dog ikke den underliggende grund til nældefeberen”.

I dag kunne jeg så fortælle lægen, at jeg havde det rigtig godt, og ikke havde haft flere udbrud i 4 måneder. Lægens svar var, at det var dog dejligt, at jeg havde helbredt mig selv! For normalt tager det 3 år før at nældefeberen forsvinder!

Ak. Og Suk!

 

Hr rektor. Stress er ikke en enlig svale!

20120807-114406.jpg

For et par måneder siden foreslog jeg min arbejdsplads, at vi indførte yoga som en del af tilbuddet til vores stressede studerende.

Men som rektor så præcis formulerede det i sit afslag, så tog vi nok hånd on vores studerende – og han havde ikke i sinde at oprette nye tiltag.

Jeg kunne ikke være mere uenig, da jeg ikke mener, at en studievejledning (som kun består af egne studerende) der kan vejlede i kursusvalg samt henvise til studenterrådgivningen er “at tage nok hånd om sine studerende”.

Tværtimod. Studerende skal min. vente tre måneder på at komme til samtale hos en professionel psykolog hos Studenterrådgivningen og det er lang tid, hvis man er deprimeret, stresset eller har angst.

Hvad der taler imod yoga på universitetet, kan jeg ikke se.

Fordelene er jo overvældende (og det her er kun et lille udvalg):
– reducering af stress
– bedre koncentrationsevne
– forøget følelse af livskvalitet
– bedre humør
– flere medfølende samfundsborgere
– og alt dette burde jo give en hurtigere og bedre gennemførelse af studiet = økonomisk gevinst for uni.

Men hvad er det monstro så, der afholder ham? Er det mon fordi yogaens effekter ikke er understøttet af forskningen? I så fald, vil jeg anbefale min rektor at læse den nyeste forskning om yogaens positive virkninger på studerende.

Selv elsker jeg det faktum, at der er videnskabelig evidens for yogaens effekt. Især når jeg selv har mærket det på egen krop. Men jeg ville ønske, at jeg havde haft et tilbud om yoga på uni under min PhD, for så var jeg nok ikke endt med at brænde helt ud og måtte bruge to år på at lære at læse og arbejde igen!

Så kære rektor, jeg håber du vil tage dine studerende alvorligt, når de i trivselsevalueringerne udtrykker, at de er meget stresset og når vi, som underviser og vejleder dem, oplever deres stress hver evig eneste dag.