Ingen kloge ord, bare hverdag og ingen yoga

Ingenting. Det er lige præcis, hvad der sker på yogafronten for mig i disse dage. Nada!

Hr Ingenting har selvfølgelig slået følgeskab med sin bonkammerat Dårlig Samvittighed.

Det er som det er. Intet kan lave det om lige nu. Jeg får ikke lavet yoga. Punktum.

Men jeg får tjekket en masse ud online. Dagens fund er denne TED video:

Brené Brown: The power of vulnerability

Reklamer

Hjerteskærende forskning

“Go to the bosom:  Knock there, and ask your heart what it doth know.” – William Shakespeare

Når jeg ikke tager teacher trainings, går til restorative yogaworkshops eller rejser væk for at dyrke yoga med de europæiske yogafæller, så er jeg besat af at finde videnskabelige beviser på, at yoga-praksis og yoga-filosofi rummer en masse sandhed.

Yogaen fortjener at blive kendt som andet end orange-farvet hippiesludder eller Madonna stramme-kroppe i pink push bras og tights. For mig er det vigtigt, at alt det som yogaverdenen står for, ikke bare er mysticisme og åndeligt sludder eller fitnessverdens fortolkning af yoga, som vejen til den perfekte krop.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Dr. Robert Davidsons forskning om, hvordan yoga kan helbrede psykiske lidelser som fx. ADHD og Harvard-forskeren Herbert Bensons forskning i, hvordan meditation kan behandle stress og ikke mindst Dr. McCalls formidling af  yogaens effekter på livstilssygdomme i bogen Yoga as Medicin. (Og dertil kommer alle de undersøgelser, jeg aldrig når at få skrevet om).

Yogaen er en flere tusind år gammel praksis, som sætter hjertet i centrum som vejviseren for den enkeltes liv. Den har store ligheder med mange andre ældre kulturers natur- og helsesyn, som fx: Vodooen på Haiti, Kahunaen på Hawaii, og den kinesiske Taiji. Men faktisk også kristendommens hellige bog Biblen har fokus på hjertet:

Where your treasure is, there will your heart be also. – Biblen

Selvfølgelig er gammel naturvisdom og religioner ikke lig med sandhed. Men noget må de have haft fat i, når de mente, at visdom sad i hjertet. Tydeligvis tilskrev de hjertet mere end bare at være en muskel.

Og ja, derfor er det hjerteskærende (på den gode måde) at se dokumentaren Hjerteskærende forskning fra 2009. En 55 minutters udsendelse om, hvordan videnskaben er ved at opdage, at hjertesorg faktisk er en fysisk lidelse, at hjertet har en lille hjerne og at hjertet registrerer ting før hjernen gør det. Ja, at hjertet også besidder visdom.

Gammel viden er ikke nødvendigvis lig med forældet viden. Nogen gange burde vi lytte lidt mere til den årtusinder gamle viden, som findes i vores kulturer, lagret i vores religioner, myter, store fortællere og gamle helsesyn. Det lader i al fald til, at videnskaben er ved at bevise, at de gamle tænkere, healere og religioner har ret i, at hjertet ligger inde med mange svar på den enkeltes lykke.

Bo Forbes om Restorativ Yoga

Jeg er blevet girl-forelsket. Denne gang er det i yogalæreren, yogaterapeuten og psykologen Bo Forbes. Hun er i øvrigt en kvinde, selvom navnet kan forvirre en dansker, som undertegnede.

Min dygtige og engagerede yogalærer på min Restorative Teacher Training Ditte, gjorde mig opmærksom på Bo Forbes, og siden har jeg googlet nettet tyndt for læse hendes biografi, hendes artikler i YogaJournal, om hendes bog “yoga for emotional balance” og alle de andre ting, som er skrevet om hende.

I dette korte youtube-klip (ca. 3 min) fortæller Bo Forbes om, hvorfor hun synes, at restorativ yoga er vigtig og essentiel. Jeg kan bare nikke og håbe, at jeg en dag kan vide lige så meget og lyde lige så klog.

Og et lille citat fra Bo Forbes Facebook wall.

Therapeutic practices such as Restorative Yoga ask that we commit to the lost art of self-care. If we’re ambivalent about this, these practices bring that ambivalence right to the forefront of our awareness. Yet comfort and self-care are essential, not only to our emotional well-being, but to our continued growth and spiritual transformation.

En ny udfordring på yogamåtten

20120904-072430.jpg

Jeg er løbet ind nye udfordringer på yogamåtten. Min morgenpraksis er i de sidste par uger blevet kompagneret af et lydinferno fra en byggeplads og et rytmisk rystende gulv.

Forstyrrelserne har fået mig til at tænke på, at der eksisterer to typer af udfordringer, når man laver yoga. Dem, som kommer indefra en selv og dem som kommer udefra.

Yogatimerne i yogastudier ofte er centreret om udfordringerne indeni een selv, og giver redskaber til at håndtere fysiske og mentale udfordringer.

Lydforstyrrelser fra en byggeplads er en type af udfordringer, som i høj grad må siges at være eksterne. Det interessante er dog, at løsningen skal findes internt – indeni mig – nøjagtig ligesom når jeg har udfordringer på yogamåtten, som skyldes min egen krop eller sind.

Så jeg har valget om at forsøge at acceptere forstyrrelserne og dermed ikke lade dem få opmærksomhed, når jeg laver min praksis. Eller at flytte min morgenpraksis til et andet sted og dermed eliminere lydproblemet.

Det sidste er pt ikke en mulighed, så jeg må ty til førstnævnte løsningsmodel. Helt ærligt er jeg ikke superoptimist, men må hellere gøre forsøget.

Så tilbage på måtten med mig!