Hjerteskærende forskning

“Go to the bosom:  Knock there, and ask your heart what it doth know.” – William Shakespeare

Når jeg ikke tager teacher trainings, går til restorative yogaworkshops eller rejser væk for at dyrke yoga med de europæiske yogafæller, så er jeg besat af at finde videnskabelige beviser på, at yoga-praksis og yoga-filosofi rummer en masse sandhed.

Yogaen fortjener at blive kendt som andet end orange-farvet hippiesludder eller Madonna stramme-kroppe i pink push bras og tights. For mig er det vigtigt, at alt det som yogaverdenen står for, ikke bare er mysticisme og åndeligt sludder eller fitnessverdens fortolkning af yoga, som vejen til den perfekte krop.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Dr. Robert Davidsons forskning om, hvordan yoga kan helbrede psykiske lidelser som fx. ADHD og Harvard-forskeren Herbert Bensons forskning i, hvordan meditation kan behandle stress og ikke mindst Dr. McCalls formidling af  yogaens effekter på livstilssygdomme i bogen Yoga as Medicin. (Og dertil kommer alle de undersøgelser, jeg aldrig når at få skrevet om).

Yogaen er en flere tusind år gammel praksis, som sætter hjertet i centrum som vejviseren for den enkeltes liv. Den har store ligheder med mange andre ældre kulturers natur- og helsesyn, som fx: Vodooen på Haiti, Kahunaen på Hawaii, og den kinesiske Taiji. Men faktisk også kristendommens hellige bog Biblen har fokus på hjertet:

Where your treasure is, there will your heart be also. – Biblen

Selvfølgelig er gammel naturvisdom og religioner ikke lig med sandhed. Men noget må de have haft fat i, når de mente, at visdom sad i hjertet. Tydeligvis tilskrev de hjertet mere end bare at være en muskel.

Og ja, derfor er det hjerteskærende (på den gode måde) at se dokumentaren Hjerteskærende forskning fra 2009. En 55 minutters udsendelse om, hvordan videnskaben er ved at opdage, at hjertesorg faktisk er en fysisk lidelse, at hjertet har en lille hjerne og at hjertet registrerer ting før hjernen gør det. Ja, at hjertet også besidder visdom.

Gammel viden er ikke nødvendigvis lig med forældet viden. Nogen gange burde vi lytte lidt mere til den årtusinder gamle viden, som findes i vores kulturer, lagret i vores religioner, myter, store fortællere og gamle helsesyn. Det lader i al fald til, at videnskaben er ved at bevise, at de gamle tænkere, healere og religioner har ret i, at hjertet ligger inde med mange svar på den enkeltes lykke.

Reklamer

4 thoughts on “Hjerteskærende forskning

  1. Jeg fik ikke set programmet – ved du hvor jeg evt. kan gense det? Kender du nogen der arbejder med den type forskning her i DK?
    Ha en god dag 🙂

  2. @Izabela: Ja, programmet er desværre blevet taget af dr.dk den 4/10 2012. Jeg har forsøgt at finde den engelske udgave af dokumentaren til dig (titel: Heartbreaking Research), men uden held. Dog fandt jeg frem til en af forskerne i dokumentaren, som omtaler noget af sin forskning i dette youtube klip: http://tinyurl.com/opqcg9.

    Mig bekendt findes der intet af denne type forskning i Danmark endnu. Men hvis du støder på noget her fra Europa eller Skandinavien, vil jeg meget gerne høre om det 🙂

    • Hej Izabela. Der har lige været sendt en udsendelse på DR, som omhandler nogle af de samme ting, som den engelske dokumentar. Du kan finde Kærlighedens Laboratorium (afsnit 6) på dr.dk/nu.

  3. Pingback: Mit 2012 | Lilla Lykke

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s