Er yogamode dobbeltmoralsk?

LuluemonBreath

LululemonFreeKarmamejuEnglandKarmamejuOil

Er yogier bedre end andre mennesker? …. Jeg kan godt komme i tanke om et par stykker, der kan give det indtryk. Og jeg er sandsynligvis også selv faldet i fælden på et tidspunkt (…jeg kan i al fald ikke udelukke det  med sikkerhed). Når man først begynder på yoga, udvikler det sig ofte fra at være en fysisk praksis til at blive en livsstil og et livssyn. Derfor kan yogafolket falde i den samme fælde, som mange religiøse og politikere gør. De begynder at tro, at deres livssyn er mere rigtig end andres. At de er hævet over andre, og ved bedre.

Men yogafolket er mennesker på lige fod med alle andre. Det er vel ikke så overraskende, men de bliver også formet af de ideologier, som styrer vores vestlige verden; forbrugerismen, individualismen og kapitastismen. Tænk bare på, hvad en yogalærer tager for én times eneundervisning (ofte 800 kr) eller hvad en yogaklasse koster (90-160 kr). Og i yogaverden findes der selvfølgelig også mode. I øjeblikket er det canadiske tøjmærke Lululemon the shit. Og hvis du er med på skønhedsplejebølgen bruger du kropsolien fra Karmameju, drikker Pukka-te og bærer sikkert én kæde fra Sataya.

Så mit svar er nej. Yogier er ikke bedre end andre mennesker. Men så er yogamode altså ikke dobbeltmoralsk? Tjo… På den ene side er yogier jo bevidste om, at de ikke kan købe sig til lykke, så de burde vel sagtens kunne praktisere simple living og leve lykkeligt uden nye forbrugsvarer. På den anden side, håber jeg også, at jeg har fået pointeret, at vi ikke kan løbe fra vores kulturs styrende mekanismer. Vi er børn af vores tid. At være yogi i dagens Danmark, indebærer at man trækker vejret, spiser mad og køber nye ting til sig selv og sit hjem. Og faktisk finder jeg de mennesker, som prøver at isolere sig fra kapitalismen og forbrugerismen, en smule skræmmende.

Jeg kommer i al fald aldrig til at fornægte mig selv nyt sportstøj eller vil undvære gevinsten ved at have en non-slippery Jade-måtte.

/Iøvrigt er billederne et uddrag af min ønskeseddel til julen 2012. Lululemon sportstoppe, jakke og kropsolie fra Karmameju/

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s