Mit 2012

Hvordan startede dit 2012? Forhåbentlig lidt bedre end mit!?

Jeg startede mit med hjertesorger og vintertungsind. Men heldigvis fik jeg den bedste medicin som findes, nemlig tid i Italien med bedsteveninden, yogatur til Basel med nomaderne og masser af restorativ yoga, som du kan læse om her. Hubert Humphrey sagde: “The greatest healing therapy is friendship and love” og jeg kunne ikke være mere enig.

Imens jeg filosoferede over, om der fandtes gode mænd derude, lærte jeg at forstå musik på en helt ny måde.  Når man har det godt, nyder man melodien, men når man er ked af det, forstår man virkelig teksten. Mit forår blev reddet af Boy, Alessi’s Ark og en masse tanker om Frk perfekt og at følge sit hjerte. Via forsøget med daglig meditation – som ikke ligefrem kan kaldes velllykket  (som du kan læse om her, her, her og her) – forsøgte jeg at finde ud af, hvad mit hjerte så sagde, imens jeg dyrkede en masse yoga med Chris Chavez og Sianna Sherman.


Musikken som akkompagnerede mit forår 2012

“This is the beginning – of everything you want” sang Boy i Maj. Og de havde ret. Jeg indså, hvad jeg brændte for, jeg lærte igen at værdsætte de små nære ting og lavede lykkelisten, der skulle minde mig om de ting, som gør mig glad. Men jeg blev også mindet om, at stress ikke forsvinder, men aktivt skal undgåes.

Præget af optimisme, afklarethed og ro, fandt jeg en nær veninde i dyb sorg over tabet af et ufødt barn. Hendes sorg blev incitatmentet for mig til at dykke dybere i den tantriske filosofi og hvad den kan tilbyde os i modgang. Dermed blev interessen for det terapeutiske aspekt af yoga for alvor tændt i mig og jeg meldte mig til yogalæreruddannelsen i Restorativ Yoga og opdyrkede viden om yoga og mindfulness i stor stil.

LifeIsBeautifulMy life is beautiful – Lilla Lykke, 2012

Midt på sommeren gik det op for mig, at jeg efter to-tre års kamp med sygdom, jobtab og kærestesorg, igen var glad. Lige pludselig kunne jeg bare mærke den igen. Livsglæden! Bang. Det fik mig til at reflektere lidt over, hvorfor travlhed er trendy og hvordan jeg kunne bringe min viden videre til mine stressede studerende, men det gik ikke helt som forventet.

Forskningen i yoga optog mig mere og mere og især blev mit indlæg om hjerteskærende forskning årets mest besøgte indlæg. Året sluttede med masser af  almindelig hverdag (og det har jeg savnet!), to fantastiske rejser til hhv. Paris og Jerusalem, en vintermåned på ayurvedisk-anti-allergikur og et liv med en yoga-dagligdag.

2012 blev året hvor yogaen for alvor blev en del af mit liv, som mere end blot en fysisk praksis. Det blev mit redskab til at hive mig selv op af sumpen, sygdommen og sorgen.

Jeg har lært så meget af dette. Og det allervigtigste? Jeg har lært, at selvom et år kan starte helt nede i mudderet, så kan det sagtens godt ende rigtig godt. For jeg har verdens bedste familie og venner, som står bag mig. Så kom bare an 2013! Jeg kan klare det meste!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s