Min ugentlige yogapraksis

Her på bloggen skriver jeg oftest om mine erfaringer med den filosofiske del af yogaen. Filsofi har altid optaget mig, og det var også de filosofiske anskuelser, som greb mig, da jeg deltog på min første yoga workshop (med Jordan Bloom)

Men yoga har jo også en fysisk del – og det er som regel den fysiske udfoldelse, som folk forbinder med yoga.

Faktisk dækker yogabegrebet over:

  • pranayama – vejrtrækningsøvelser
  • asana – fysiske legmesøvelser
  • meditation – koncentrationsøvelser
  • filosofi – well, er filosofi

I øjeblikket består min yogapraksis mest af at huske at trække vejret (!), at stoppe tankestrømmene og så tage til undervisning et par gange om ugen på Hamsa. Nogle dage supplerer jeg med en kort sekvens asana, bl.a. ud fra instruktionsvideoer af Simon Krohn og Desiree Rumbaugh. Dette sker oftest først, når min ryg og skulder råber på lindring.

Men den anden dag fandt jeg den her sekvens af asanas postet på Facbook. Den er perfekt til mig og så tager den maks 10 minutter. Samskara!

MorningSequenceYoga

Reklamer

At bringe nærværet tilbage

I denne uge var der ingen vej udenom. Jeg vidste, at jeg med stressen tilbage i kroppen, var nødt til at komme afsted til en yogaklasse hos min yndlings-Ditte i Hamsa Yoga Studio. Uanset hvor travlt jeg synes, at jeg har for tiden.

For Ditte kan trylle. Trylle hovedet ned i kroppen, og åndedrættet ned i maven.

1,5 times blid hatha-klasse senere, imens jeg sidder og arbejder, opdager jeg pludseligt, hvad Damien Rice synger i sangen Dogs.

Jubii!

For at høre teksterne i musikken er et sikkert tegn for mig på, at jeg er nærværende. Nærværet er tilbage, og der er intet som dræber stress bedre end nærvær.

Og så er det i øvrigt pudsigt, at sangen netop skulle handle om “that girl that does yoga”?

Dogs by Damien Rice

She lives with an orange tree
The girl that does yoga
She picks the dead ones from the ground
When we come over

And she gives
I get
Without giving anything to me

Like a morning sun
Like a morning
Like a morning sun
Good good morning sunbr>
The girl that does yoga
When we come over
Girl that does yoga

He lives in a little house
On the side of a little hill
Picks the litter from the ground
Litter little brother spills

He gives
I get
Without giving anything to me

And the dogs they run
And the dogs they
And the dogs they run
In the good good morning sun

Side of a little hill
Litter little brother spills
Side of a little hill

Oh and she’s always dressed in white
She’s like an angel, man
She burns my eyes
Oh and she turns
She pulls a smile
We drive her round
And she drives us wild
Oh and she moves like a little girl
I become a child, man
She moves my world
And she gets splashed in rain
And turns away
and leaves me standing

She lives with an orange tree
The girl that does yoga
Got a wolf to keep her warm
When he comes over

She gives
He gets
Without giving anything to see

And the day it ends
And the day it
And the day it ends
And there’s no need for me

The girls that does yoga
When we come over
The girls that does yoga

From crappy to happy

Hybris giver nemesis? (Sidst skrev jeg om at være fri for stresssymptomer)

Denne dag skulle så vise sig at blive en dag fyldt med stress. Hjertebanken, trykken for brystet. Panik. 1000 ting på een gang. Kort sagt en lorte tirsdag og 10 timers non-stop arbejde.

Heldigvis findes kombinationen af:

  • 1 stk skøn veninde aka Sara
  • 2, 3 eller var det 4 kolde classic på fad
  • indie rockbandet Local Natives (fra Californien, selvsagt)
  • et fantastisk opvarmningsband fra Belgium kaldet Balthazar
  • og et levende og varmt publikum på Lille Vega

og dagen bliver tryllet om til årets bedste tirsdag. Så lidt småberuset på cyklen hjem i seng og minusgraderne føles mere sprøde og friske end nedtrykkende igen.

Glem ikke hvad musik, godt selskab og øl kan gøre på en crappy grå vinterdag. Det er dagens note-to-self.

Tak, Sara.

20130219-233641.jpg

Sometimes the fastest way to get there, is to go slow

Det har taget næsten 2 år, men alligevel vil jeg i dag nyde, at jeg har arbejdet 40 timer i denne uge uden at mærke fortidens stress presse i brystet. Jeg kan smage sejren, som den vejrer derude i horisonten. Jeg er tæt på at have overvundet min stress. Igen at evne at balance arbejdsindsats og mentalt velvære. Sejren er sødmefyldt. Jeg siger det bare!

Hverdagens bedste tip

20130213-104544.jpg

I dag må jeg tilstå noget. Nemlig om min afhængighed! Jeg er nemlig uanstændig og dybt afhængig af konstant at få de nyeste informationer fra verdenen.

At gribe ud efter iPoden fra morgenstunden og tjekke arbejdsmailen, surfe venners billeder igennem på facebook og skimme yndlingsbloggerne skriblerier føles ligeså naturligt som at trække vejret.

Som man siger i min branche ‘Information er Gud’ eller ‘Content is King’! Men det er forførisk blændværk. Ikke andet.

Der gemmer sig intet bag al den viden, som gør mig til en klogere underviser, en mere nærværende ven eller bedre blogger.

De bedste dage er faktisk, når jeg slukker computeren på arbejdet, motionere i yogastudiet eller på en gåtur med en nabo, og konverserer med mine bofæller derhjemme over det store langbord i køkkenet i hyggetøj og te i hånden.

Det er en indbildt afhængighed. Når jeg ikke ser informationerne, savner jeg dem ikke. Tværtimod er det afstressende ikke at vide, hvad der sker derude hele tiden.

Så værsågod: Log out, Shut down, Do yoga!