Yoga til de sociale medier nu, tak!

Jeg elsker at følge mine venners billeder på Instagram, at blive inspireret og gemme smukke yogaposes på Pinterest, at åbne sjove videoer, som postes på Facebook og at følge kloge menneskers skriblerier eller finde inspiration til vintergarderoben i den danske blogosfære.

Men her er en sandhed.  Jeg hader også alle disse sociale medier, fordi de gør mig afhængige af informationer, som jeg sikkert ikke ville savne, hvis jeg levede foruden, og fordi så meget af den information, jeg møder, taler direkte til min højre hånd med kontokortet. ‘Hvis jeg køber de yogapants, bliver jeg glad’. ‘Ej, sikke en spændende ny krimi. Den skal jeg da købe’. Klik klik – købt!

Giv mig en fashionista, som har sin egen stil, der ikke er dikteret af modeindustrien og du vil få min respekt.

Internettet blev skabt ud fra ideologien, at “information is free”. Lige så god som tanken er, synes jeg, at de sociale medier er kommet til at repræsentere slagsiden ved den vestelige kulturs kapitalisme: forbrugerismen.

Ja, jeg kvæles mere og mere i alle modebloggernes ureflekterede forbrug af tøj og gadget. Har de nogensinde tænkt over, hvilken signalværdi det har, at de dagligt fremviser et nyt ‘item’, som har efterårets helt rigtige farve blommefarve? De bliver overdænget med sponsorgaver, og læserne æder det hele lidt for råt. ‘Hvis jeg også får de bukser, så får jeg endelig en god r*v, og så bliver jeg endelig glad for min krop.’ Bullshit!

Eller den her. ‘Jeg skaber min karriere ved at have det rigtige netværk på de sociale medier, derfor har jeg en blog, en LinkedIn profil, jeg twitter hyppigt om det nyeste nye i mit fag, og jeg kommenterer dagligt på andre faglige blogs og facebook-indlæg, så erhvervslivet kan få øje på mig.’  Jamen søde studine, måske du hellere skulle bruge tiden på at blive god til dit studie og tro på, at du bliver dygtig nok til, at du får et job, som du bliver glad for?

Kapitalistisk blændværk

Aktiviteterne på de sociale medier er blændværk. Information is not free! Informationen på de sociale medier er tværtimod et trist symbol på generationer, der ikke tror, de er gode som de er – og ja, jeg giver kapitalismen skylden. For den har ædt sig ind på de sociale medier, som blot er blevet et værktøj til at skabe et endnu større forbrug.

Det triste ved vores kommunikation på de sociale medier er, at vi ikke ved bedre. De fleste i min generation – og både de yngre og ældre generationer – tror oftest selv på, at online netværk er vejen til karriere, fordi det måske er sket for nogen engang et sted i USA. Og vi er overbevist om, at blommefarvet neglelak som er ‘the must item of the fall’, er uundværligt i vores efterårslook, fordi vi ikke har troen på, at vi er skønne mennesker uanset farven på neglelakken!

Hvornår er det, at vi på de sociale medier bliver vi bekræftet i, at vi er dejlige, som vi er? Er det når, vores tidligere kollega kommenter vores feriebillede fra Maldiverne? Er det når læserne af din modeblog, skriver at de gerne vil være ligesom dig? Er det når vi liker hende den mega-kreative DIY’er på pinterest? Svaret er næppe og tværtimod til det hele.

Et skud yogalove, tak

De sociale medier, som startede med gode intentioner om frihed og fælleskab, er blevet påvirket alt for meget af kapitalismen. De sociale medier kunne eddermame godt trænge til en gang yoga-love.

Lad os nægte, at de sociale medier skal fremstille livsstilsmagasinernes kapitalistiske glimmerverden. Picture Perfect har aldrig været noget at stræbe efter. Verdnen er skønnest med farver og forskellige mennesker. Tro på dig selv. Du er dejlig som du er. Så lad os kommunikere det ud til verdenen og droppe filtrene på Instagram. Lad os sprede noget ‘love’ på de sociale medier nu, tak!

Reklamer