#Ayurvedakur 3 – Retrospektivt

IMG_4716

For godt en måned siden, valgte jeg at konsultere en ayurvedisk læge for mine fortsatte vejrtrækningsproblemer og trykken for brystet. Jeg havde overvejet det i længere tid efter at have stiftet kendskab med Ayurveda (gammel indisk lægevidenskab) under min teacher training i restorativ yoga og ikke mindst efter en stor aha-oplevelse om grundene til mine hyppige eksem-udbrud i ansigtet (aha-oplevelsen kan du læse om her). Men urimeligt høje timepriser på 1200 kr. havde hidtil afholdt mig fra at gøre forsøget.

Jeg kontaktede Dr. Sanjay efter at have fulgt hans forelæsningsrække om ayurveda på Københavns Universitet i efteråret. Han tilbød en konsultation til en fjerdedel af prisen, virkede fagligt kompetent, så jeg bed på.

Foruden at være en lille sympatisk og underfundig indisk mand, var han super dygtig til at konstatere, at mine vejrtrækningsproblemer og trykken for brystet ikke kun skyldtes dårlig holdning (også kendt som slump-asana), men også indtagelse af forkert føde. I hans termer var der tale om en vata ubalance, altså for meget luft i min krop. Mine tarme skreg med andre ord på bedre mad, og derfor gjorde de så ondt.

Dr. Sanjay ordinerede mig en liste med spise og drikke, yogaøvelser og anvisninger til daglige rutiner. Nogle af tingene, fx. dagligt at smøre min krop ind i en bestemt olie eller at drikke specialfremstillet vand krydret med orientalske frø, virkede både for omstændigt og lidt for hokus pokus for mig. Så jeg valgte at følge et udvalgt af hans råd.

2012-11-17 12.03.32

For at sætte forbrændingen op skulle jeg indtage ingefær, lime og varmt vand før hvert måltid. Jeg har gjort dette hver morgen i ca. 7 uger nu, og har kunne mærke en betydelig forbedring. Samtidig fulgte jeg i 75% af tiden hans råd om at spise varmt og tilberedt mad, samt at udskifte de kolde glas vand med varmt vand eller te.

Effekterne har været store. Min trykken for brystet er helt forsvundet. Det er mine vejrtrækningsproblemer dog ikke helt, men jeg har også sjusket med min rygtræning meget længe, og ved at den er nødvendig for at jeg kan trække vejret fuldt ud.

Det er skønt at finde noget, som virker. Men det bedste ved det hele er faktisk, at det ikke er helt hokus pokus. For ifølge de sundhedskyndige, er det banal viden, at kroppen ved indtagelse af rå grønsager, skal bruge ekstra meget energi på at nedbryde maden, og derfor producerer mere luft. Når man indtager varmt mad, er maden allerede delvist nedbrudt og kroppen kan derfor nemmere og hurtigere optage de gode ting fra maden. Og indrømmet, så har jeg  i de sidste par år spist rigtig mange rå grønsager, nok mest fordi energien ikke har været til andet.

Men nu er det farvel til raw food og goddag til minus trykken for brystet og varm mad.

Læs de andre indlæg om min ayurvedakur her

#Ayurvedakur 2 – Grød ligger godt i maven

Jeg følger min kur på det punkt, hvor jeg ikke må drikke koldt mælk eller spise rå frugter og grønsager. Aldrig har min mave været så glad. Den er rolig og glad for at blive fodret med havregrød med æblekompot og kanel, med ginger-honey-lemon te og masser af gode grønsagssupper. Og jeg er glad.

Læs de andre indlæg om min ayurvedakur her

#Ayurvedakur 1 – En måned på kur begynder

Er jeg lidt mærkelig? Inden du kommer for godt i gang med at svare, udnytter jeg tiden til at uddybe, hvorfor jeg spørger.

Den ene dag kan jeg ikke holde tanken om rutiner ud og planlægger rejser, koncerter og nye indretningsprojekter. Den næste dag ville jeg ønske, at jeg altid stod op kl. 07.00, arbejdede 9 til 17 og sov kl. 22.00. Bum. Men det gør jeg jo som bekendt langt fra (hvilket jeg har skrevet om her).

Roderiet kan jeg forklare med, at min krop har en Vata-ubalance, som driver mig væk fra alt, hvad der lugter af hverdag og routine. Det var den ayurvediske læge Dr. Sanjay, som i dag til min første konsultation, kunne fortælle mig, at jeg har alt for meget Vayu (air) og for lidt agni (fire). Det skal der selvfølgelig laves om på, så der kan komme balance i V-P-K.

Så nu er jeg sat på en måneds kur. Det bliver en udfordrende måned, da jeg aldrig rigtigt har været på kur. Det nærmeste vi kommer restriktioner, jeg har pålagt mig selv, var den sukkerfri måned, som min daværende bofælle og jeg døbte Nonne November. Den holdt en uge på trods af, at hun til dags dato stadig tror, at jeg holdt den i 14 dage. (Undskyld, Julie).

Om en måned kan jeg så berette, om jeg er blevet helt mærkelig af at drikke daddelmælk, spise varme retter til frokost og indånde brændt lakrids (det med lakridsen lyder egentlig meget okay!)

Ej helt ærligt, så synes jeg, at det er meget mærkeligt at skulle på kur. Men samtidig også enormt spændende at prøve noget nyt af. Måske kan det jo rent faktisk være, at jeg slipper af med min trykken for brystet og vejrtrækningsproblemerne. Det håber jeg da på. So here we go…

Læs de andre indlæg om min ayurvedakur her

//Billedet er fra Koplevs Køkken på P1 og linker til en daddelmælksopskrift//

Når det holistiske system helbreder, og det konventielle fejler

Udskrevet fra Bispebjerg med bemærkningen:  Vata ubalance. Helbredt via yoga og ayurveda.

Gad vide, om de vil skrive det i en journal engang i fremtiden?

Jeg var til et opfølgende tjek på Bispebjergs ambulatorium for Hudsygdomme i går. Jeg var glad for, at jeg endelig havde fået svaret på, hvorfor jeg siden sommeren 2011 har haft eksem i ansigtet. Det har været hårdt for selvværdet at skulle gå ud af døren, når man lignede en rødøjet pandabjørn med en Joker-mund.

 

I fire måneder har jeg ikke haft nye eksemudbrud og jeg har endelig fået en forklaring. Det er ikke lægernes allergitest, test for gigtlidelser, gastroskopiske maveundersøgelser og stærk hormonforstyrrende medicin, som har givet svaret.

Svaret kom med en workshop i Ayurveda. Med et pulstjek og en hurtig gennemført doshatest (indiske kategorisering af mennesket i tre krop-sind typer. De tre typer kaldes Vata, Pitta og Kapha), var forklaringen på mine voldsomme udslet, at jeg havde en stor Vata ubalance.

Som Pitta-Kapha type, burde jeg holde mig til kolde og våde lokationer, især når jeg er i ubalance (og ja, det var jeg sandt at sige sidste år!). Så mit valg af et 2 måneders ophold i det tørre og varme Bay Area i Califonien, var ikke det bedste valg. Det var i øvrigt også der udbruddene startede associeret af åndedrætsproblemer. Endnu et typisk problem for Pitta-Kapha typer, når de er i ubalance. Selv efter min hjemkomst til Danmark, vendte eksemen og vejrtrækningsproblemerne tilbage hver gang jeg blev stresset.

Ifølge Ayurveda går vejen til helbredelse af en vata ubalance via restorativ yoga, at skabe stabilitet og rutiner i sit liv, samt at spise de madvarer, som er jordnære, olierede og tunge (Kapha-isk).

På Bispebjerg opgav de mig, da de valgte at kalde mine udbrud for kronisk nældefeber og nægte at anerkende mine åndedrætsproblemer. For nældefeber en affalds-kategori for de udslet, som lægerne ikke kan finde en forklaring på. Eller som det står beskrevet i patienthåndbogen på nettet: “hos 80% finder man dog ikke den underliggende grund til nældefeberen”.

I dag kunne jeg så fortælle lægen, at jeg havde det rigtig godt, og ikke havde haft flere udbrud i 4 måneder. Lægens svar var, at det var dog dejligt, at jeg havde helbredt mig selv! For normalt tager det 3 år før at nældefeberen forsvinder!

Ak. Og Suk!