Børsen bringer forskningsresultater om yoga

“Der er ikke noget nyt i det, for os der dyrker yoga”, kommenterede en af mine veninder på Facebook, da hun linkede til Børsens artikel om de nyeste forskningsresultater i yoga.

Nej, det er der ikke. Men det er godt, hvis de stigende forskningsresultater kan gøre yogaens effekter mere anerkendte og accepterede i den almene befolkning. Så selvom det ikke er nyt, så er det fantastisk at læse om Harvard Medical Schools nyeste resultaterne i  forretningsfolkets primære videnskanal: Børsen.

Læs med her: Harvardlæge: Spar 300 mia. dollar med yoga og tai chi.

Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Teacher Gathering Lisbon European Yogi Nomads

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

European Yogi Nomads Lisbon Fall 2013

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”

Ny forskning om yoga mod stress og angst

foto

Når jeg nu ikke er født svensker, kan jeg i det mindste være stolt af at være nabo til et land, der er så progressive i forskningen i yogaens virkning. (Se mit tidligere indlæg om svensk forskning i yoga i behandlingen af for højt blodtryk)

Nu er det igen nyt. Denne gang har en række forskere under Monica Köhn fra Nora Health Center i Sverige undersøgt yogaens effekt i behandlingen af stress, samt stress-relaterede symptomer og angst.

Konklusionen er klar: behandling med yoga er effektiv i behandlingen af stress og angst hos patienter med stress-relaterede symptomer. Punktum.

Hvordan foregik undersøgelsen?
Monica Köhn og hendes forskere har udført en såkaldt vilkårlig kontrolleret undersøgelse (randomized controlled study), hvilket bestod af 37 tilfældigt udvalgte kvinder og mænd i alderen 41 år til 65 år (53 +/- 12 år). Disse personer skulle til at påbegynde behandling for stress, stressrelaterede symptomer eller angst.

Gruppen af patienter blev delt i to grupper. En kontrolgruppe, som modtog almindelig konventionel behandling for stress og angst, dvs. medicin. Den anden gruppe modtog også den almindelige konventionelle behandling og deltog i yoga i 1 time 1 gang om ugen.

De gennemgik behandling i 12 uger fra marts til juni 2011.

Følgende paramentre blev der målt på før og efter de 12 uger:
– generalt stressniveau (PSS)
– udbrændthed (SMBQ)
– angst og depression (HADS)
– søvnløshed (ISI)
– smerte (VAS)
– overordnet sundhed (EQ-VAS)

Og udfra ovenstående paramentre, viser undersøgelesen, at patienter, der deltog i yogagruppen forbedrede sig væsentligt i forhold til det generelle stressniveau, angst og deres overordnede sundhed.

Dette hænger meget godt sammen med den eksisterende forskning om yoga, som jeg har skrevet om her og her.

Den type yoga, som der er blevet brugt, kaldes for medical yoga og er med andre ord, det som yogaverdenen selv kalder for terapeutisk yoga.

Medical yoga findes på 66 sygehuse og sundhedscentre i Sverige. Og ingen steder i Danmark.

Kilder:

Yoga som behandlingsmetode i sundhedssektoren

I mit næste liv vil jeg være svensker! I Sverige forsker de på livet løst om, om hvad yogaen kan bruges til inden for sundhed og forebyggelse.

Dette er en video, hvor Moa Wolff (PhD ved Lunds Universitet) fortæller om hendes forskning i om og hvordan yoga kan bruges i behandlingen af personer med for højt blodtryk. Og resultaterne er foreløbigt målbare, når testpersonerne udsættes med 20 minutters yoga hver dag over tidsbestemt periode. Det interessante er dog, at testpersonerne også udtrykker bedre livskvalitet forholdsvis kort inde i forløbet.

Forskningsprojektet kører fortsat, så det bliver spændende de endelige resultater.

Læs mere her: Yoga som behandlingsmetod i primärvården – Region Skåne.

Tidligere indlæg om yogaforskning: Hvorfor foregår yogaforskning ikke i Danmark? og en opsummering af de største amerikanske forskningsresultater kan ses her

Hvorfor foregår forskning i yoga ikke i Danmark?

Hvad har San Francisco, Boston og Stockholm til fælles? Tilsyneladende en hel del, når det handler om forskning i yoga.

Den videnskabelige dokumentation for yogaens gavnlige virkninger udvikles primært i USA. Efterhånden som jeg har undersøgt den forskellige videnskabelige dokumentation, har der tegnet sig en tydelig tendens.

Der findes et par store yoga-forskningscentre, og ekspertisen synes at være centreret omkring Boston – hvor Harvard University ligger – og San Francisco på den amerikanske vestkyst – som er kendt for at fostre originale tænkere, rebeller og iværksættere.

På et verdenskort ville vi altså kunne markere området ved Boston og San Fancisco. USAs metropoler i øst og vest. To amerikanske byer med den største europæiske vibe. Men så er der også lige Sverige, nærmere betegnet Stockholm og Uppsala.

Her foregår der en del udforskning og forskning i yoga. Og de rækker bredt: Offentlige forskningsinstitutioner. Sygehuse, der bruger yoga i genoptræning. Private organistioner, der vil oplyse og udbrede. Små iværksætter virksomheder, der starter ayurvediske centre op, online yogamagasiner og blade.

Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor svenskerne er langt foran danskerne, når det kommer til forskning og udforskningen af yogaen. Er svenskerne bare mere åbne for alternative behandlingsformer? Er de mere nysgerrige af natur end os danskere? Er de spirituelle? (det har jeg faktisk svært ved at tro)

Een ting er sikkert: jeg ville ønske, at vi i Danmark havde den samme type engagement og udforskning af yogaen. Tænk bare, hvis de på Riget begyndte at undersøge yogaens virkninger i forhold til stress, eller brugte yoga i behandlingen af AHDH børn på landets folkeskoler og meditation hos krigsveteraner. For blot at nævne et par få mulige indsatsområder.

Inspiration fra den anden side af Sundet – Forskning:
Uppsala Universitet> forskningsresultater om yoga
Svensk forskning om Yoga: 
MediYoga
Scandinavian Journal of Work Environment & Health
Nordic College of Caring Science

Online magasin: yogafordig.se

Yoga can actually affect the tiniest molecules

Jeg gør nu noget, jeg aldrig har gjort før. Nemlig at gengive en hel artikel i sin fulde længde her på bloggen. Normalt sværger jeg til selv at gennemtygge originalmaterialet og formidle læringen. Men når en anden har gjort det for mig – og tilmed enormt velskrevet, så kan jeg kun bukke mig i støvet med den største ærbødighed.

Penetrating Postures, Part I: The Science of Yoga
By Alice G. Walton

This is the first of a two-part series on yoga: the second, “The Psychology of Yoga,” looks at the psychological changes that yoga has been shown to bring about.

Judging from the number of yoga mats I’ve seen toted around Manhattan in the last 15 years, I’m pretty sure I was the last person on the island to try it. My relationship with the practice started about six months ago, and I must admit, I fell for it – and hard. I was amazed at the changes it was effecting in my body, and even better, my mind. But the science nerd/Western medicine part of me wondered how, exactly, it was doing this. I could wager some guesses based on what I know about the body, but wanted to talk to some people who actually study this stuff for a living.

Stephen Cope is a therapist and director of the Institute for Extraordinary Living at the Kripalu Center for Yoga and Health in Massachusetts.  He heads a program at the Center entitled “Yoga and the Brain,” in which researchers are studying yoga’s effect on the brain with MRI and other clever techniques. Cope explains that yoga brings about measurable changes in the body’s sympathetic nervous system – the one charged with propelling us into action during the “fight or flight” response to stress. However, because our lives today include business emails at 10 o’clock at night and loud cell conversations at the next table, our stress response often lingers in the “on” position at times it shouldn’t. Yoga helps dampen the body’s stress response by reducing levels of the hormone cortisol, which not only fuels our split-second stress reactions, but it can wreak havoc on the body when one is chronically stressed. So reducing the body’s cortisol level is generally considered a good thing.

Yoga also boosts levels of the feel-good brain chemicals like GABA, serotonin, and dopamine, which are responsible for feelings of relaxation and contentedness, and the way the brain processes rewards. All three neurotransmitters are the targets of various mood medications like antidepressants (e.g., SSRIs) and anxiolytic (anti-anxiety) drugs. The fact that yoga is linked to improved levels of these coveted chemicals is nothing to sneeze at.

Yoga has another bonus, says Sarah Dolgonos, MD, who has taught at the Yoga Society of New York’sAnanda Ashram. She points out that in addition to suppressing the stress response, yoga actually stimulates the parasympathetic nervous system, which calms us down and restores balance after a major stressor is over. When the parasympathetic nervous system switches on, “blood is directed toward endocrine glands, digestive organs, and lymphatic circulation, while the heart rate and blood pressure are lowered,” says Dolgonos. With the parasympathetic nervous system in gear, “our bodies can better extract nutrients from the food we eat, and more effectively eliminate toxins because circulation is enhanced. With parasympathetic activation, the body enters into a state of restoration and healing.”

There is also consensus that yoga boosts immune function, says Dolgonos. This benefit is probably due to the reduction of cortisol, mentioned earlier: too much of the pesky hormone can dampen the effectiveness of the immune system “by immobilizing certain white blood cells.” Reducing circulating cortisol “removes a barrier to effective immune function,” so yoga could help prevent illness by boosting immunity.

So let’s zoom in on yoga’s effects on the body even more (bear with me, this is really interesting). Researchers have discovered that yoga improves health in part by reducing a major adversary of the body: inflammation. Chronic inflammation, even low grade, is responsible for a litany of health problems from heart disease to diabetes to depression.

Paula R. Pullen, PhD, Research Instructor at the Morehouse School of Medicine, studies yoga’s effects on inflammation by looking at what’s happening in the bodies of heart failure patients who enroll in yoga classes. She has shown that after being randomly assigned to yoga or to standard medical care, patients taking yoga have significantly improved levels of biomarkers like C-reactive protein (CRP) and interleukin-6 (IL-6). If your eyes just glazed over, these findings are quite remarkable because they illustrate that yoga can actually affect the tiniest molecules, the ones that are widely known to predict risk for serious disease. Pullen underlines that reducing the body’s level of inflammation is incredibly important from a preventative standpoint.  And yoga can help with this. “Yoga balances the body, the hormonal system, and the stress response. People tend to think of yoga as being all about flexibility – it’s not.  It’s about rebalancing and healing the body.”

Though it’s been around for thousands of years, Western science is just beginning to understand how yoga exerts its effects. It will certainly be interesting to follow the research as it continues to reveal just what yoga is doing in the body and brain. Stay tuned for Part II of the yoga series!

The article is written by Alice G. Walton and originally posted on Forbes

Hjerteskærende forskning

“Go to the bosom:  Knock there, and ask your heart what it doth know.” – William Shakespeare

Når jeg ikke tager teacher trainings, går til restorative yogaworkshops eller rejser væk for at dyrke yoga med de europæiske yogafæller, så er jeg besat af at finde videnskabelige beviser på, at yoga-praksis og yoga-filosofi rummer en masse sandhed.

Yogaen fortjener at blive kendt som andet end orange-farvet hippiesludder eller Madonna stramme-kroppe i pink push bras og tights. For mig er det vigtigt, at alt det som yogaverdenen står for, ikke bare er mysticisme og åndeligt sludder eller fitnessverdens fortolkning af yoga, som vejen til den perfekte krop.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Dr. Robert Davidsons forskning om, hvordan yoga kan helbrede psykiske lidelser som fx. ADHD og Harvard-forskeren Herbert Bensons forskning i, hvordan meditation kan behandle stress og ikke mindst Dr. McCalls formidling af  yogaens effekter på livstilssygdomme i bogen Yoga as Medicin. (Og dertil kommer alle de undersøgelser, jeg aldrig når at få skrevet om).

Yogaen er en flere tusind år gammel praksis, som sætter hjertet i centrum som vejviseren for den enkeltes liv. Den har store ligheder med mange andre ældre kulturers natur- og helsesyn, som fx: Vodooen på Haiti, Kahunaen på Hawaii, og den kinesiske Taiji. Men faktisk også kristendommens hellige bog Biblen har fokus på hjertet:

Where your treasure is, there will your heart be also. – Biblen

Selvfølgelig er gammel naturvisdom og religioner ikke lig med sandhed. Men noget må de have haft fat i, når de mente, at visdom sad i hjertet. Tydeligvis tilskrev de hjertet mere end bare at være en muskel.

Og ja, derfor er det hjerteskærende (på den gode måde) at se dokumentaren Hjerteskærende forskning fra 2009. En 55 minutters udsendelse om, hvordan videnskaben er ved at opdage, at hjertesorg faktisk er en fysisk lidelse, at hjertet har en lille hjerne og at hjertet registrerer ting før hjernen gør det. Ja, at hjertet også besidder visdom.

Gammel viden er ikke nødvendigvis lig med forældet viden. Nogen gange burde vi lytte lidt mere til den årtusinder gamle viden, som findes i vores kulturer, lagret i vores religioner, myter, store fortællere og gamle helsesyn. Det lader i al fald til, at videnskaben er ved at bevise, at de gamle tænkere, healere og religioner har ret i, at hjertet ligger inde med mange svar på den enkeltes lykke.