Kirtan og et møde med Krishna Das

krishnadas

Kirtan har altid forekommet mig religiøst og dermed fremmedartet. Jeg husker tydeligt, at mine første tanker om en tilfældig kirtanposter, var præget af en stor portion skepsis og afstandstagen. ‘Sådan noget religiøst pjat, skulle jeg i al fald ikke!!’

To år senere og mange dage klogere, har jeg deltaget i min første kirtan, og det endda med Krishna Das (han er lidt at sammenligne med Elvis inden for rock’n’roll).

Kirtan, som nok bedst kan beskrives som “call-and-response-chanting” eller “syngende meditation” stammer fra en indisk cermoniel praksis, hvor man synger gudernes navne. I den vestlige form kan sådant et kirtan-arrangement have religiøse overtoner, men det er heldigvis op til den enkelte at lægge i det, hvad man vil.

Indrømmet, så blev jeg lidt konfronteret på min jantelov, da nogle kvinder rejste sig op og begyndte at danse som i ekstase, imens de resterende 200 publikummer sad på stolerækker til Krishna Das-koncerten i mandags. Men okay, dem om det. Og mig om mig.

Oplevelsen var i al fald overvældende i form af nærvær og intimitet. Det var ligesom stemningen ved et lejrbål, hvor den musiske fætter tager guitaren frem og begynder at synge “vi har lejrbål her…”, som de andre om bålet så gentager.

Jeg elsker lejrbålstemningen, og følelsen af at “det her er livet”. Det kunne ikke være en mere perfekt aften. Og lige præcis sådan havde jeg det også med Krishna Das koncerten i mandags. Det kunne ikke have været mere perfekt.

Tak til Kira og Sara for selskabet.

Reklamer

Hr rektor. Stress er ikke en enlig svale!

20120807-114406.jpg

For et par måneder siden foreslog jeg min arbejdsplads, at vi indførte yoga som en del af tilbuddet til vores stressede studerende.

Men som rektor så præcis formulerede det i sit afslag, så tog vi nok hånd on vores studerende – og han havde ikke i sinde at oprette nye tiltag.

Jeg kunne ikke være mere uenig, da jeg ikke mener, at en studievejledning (som kun består af egne studerende) der kan vejlede i kursusvalg samt henvise til studenterrådgivningen er “at tage nok hånd om sine studerende”.

Tværtimod. Studerende skal min. vente tre måneder på at komme til samtale hos en professionel psykolog hos Studenterrådgivningen og det er lang tid, hvis man er deprimeret, stresset eller har angst.

Hvad der taler imod yoga på universitetet, kan jeg ikke se.

Fordelene er jo overvældende (og det her er kun et lille udvalg):
– reducering af stress
– bedre koncentrationsevne
– forøget følelse af livskvalitet
– bedre humør
– flere medfølende samfundsborgere
– og alt dette burde jo give en hurtigere og bedre gennemførelse af studiet = økonomisk gevinst for uni.

Men hvad er det monstro så, der afholder ham? Er det mon fordi yogaens effekter ikke er understøttet af forskningen? I så fald, vil jeg anbefale min rektor at læse den nyeste forskning om yogaens positive virkninger på studerende.

Selv elsker jeg det faktum, at der er videnskabelig evidens for yogaens effekt. Især når jeg selv har mærket det på egen krop. Men jeg ville ønske, at jeg havde haft et tilbud om yoga på uni under min PhD, for så var jeg nok ikke endt med at brænde helt ud og måtte bruge to år på at lære at læse og arbejde igen!

Så kære rektor, jeg håber du vil tage dine studerende alvorligt, når de i trivselsevalueringerne udtrykker, at de er meget stresset og når vi, som underviser og vejleder dem, oplever deres stress hver evig eneste dag.

Mindfulness revolutionerer vores hjerner

5-årige Will lider af stærk angst for at køre i elevator

For et par indlæg siden skrev jeg om Phie Ambo’s fantastiske dokumentar “Free the Mind”, som undersøger, hvordan meditation kan hjælpe mod psyiske lidelser, som stress, ADHD og angst.

Videnskab.dk har netop lavet en fin artikel om filmens hovedperson, nemlig hjerneforskeren Richard Davidson. Med over 275 publicerede artikler omkring sammenhængen mellem hjernen og følelser, er han en særdeles anerkendt forsker på området om meditation og mindfulness.

Selv er han ydmyg omkring resultaterne af sin forskning:

»I mit forskningsprogram har vi ledt 5-årige børn igennem et længere program, hvor de mediterer og dyrker yoga sammenlagt 90 minutter om dagen. Det viser sig, at de bliver markant bedre til at koncentrere sig og håndtere deres følelser. Ved at køre børnene gennem en hjernescanner, kan vi måle, at deres hjerner forandrer sig,» siger Richard Davidson.

Mindfulness ser altså ud til at sætte gang i koncentrationsevnen og lægge en dæmper på de svære følelser for en masse forskellige mennesker.

Det er spændende læsning. Og perspektiverne er næsten uendelige.

»Ulykkelighed er roden til en stor del af de sociale problemer, som menneskeheden står over for. Vores forskning er direkte forbundet med dette her problem. Gennem simple og billige øvelser fra yoga og mindfulness kan vi være med til at levere en modgift,« siger Richard Davidson:

»Hvad kan være vigtigere?«

I amerikanske skoler og hos militæret er man derfor begyndt at implementere mindfulness og meditation. Det kunne de danske skole- og universitetssystem lærer noget af.

Læs hele artiklen på videnskab.dk

Se andre indlæg om forskning i yoga, meditation og mindfulness

Free your mind

Meditation kan helbrede soldater, der lider af post-traumatisk stress-syndrom og børn som lider af alvorlige angstanfald. I en ny film “Free the Mind” tager danske Phie Ambo fat på, hvordan meditation kan helbrede mennesker. Hun besøger den verdenskendte hjerneforsker Richard Davidson, imens han sætter sig for at undersøge, om man kan ændre den menneskelige hjerne ved tankens kraft.

DOXBIO har sneak peak på filmen:

Jeg glæder mig til på tirsdag, hvor jeg skal se filmen! Yeah for videnskabligt bevis for yoga! It works!

Dr. Stress

 Dr. Benson udfører forsøg med mediterende munk

Jeg er blevet forelsket i en gammel mand. Tag godt imod Dr. Herbert Benson, manden der beviste, hvordan den stress kan påvirke vores fysiske krop helt ned på det genetiske plan. En nat med stress kan altså vise sig at være værdifuld 😉

Med baggrund som forsker på Harvard Medical School, hvor hans banebrydende forskning om reduktion af stress kaldet “the Relaxation Response” så dagens lys, har han i dag stiftet the Benson-Henry Institute of Body Mind Medicine, hvor der forskes, undervises og behandles ud fra hans forskningsresultater.

Kort sagt beviser Dr. Benson rent videnskabeligt, hvordan den transcedale meditation kan modvirke stress. Det er interessant. Især for en akademiker-snude som undertegnede. Vi kan godt lide, at der er bevis for det, som bliver sagt. Derfor kom jeg forleden nat selvfølgelig også til at købe hans to bøger:

Imens jeg venter på at modtage dem med posten, kan jeg så granske videre rundt på nettet og finde mere interessant fra Dr. Bensons hånd.

Skulle du have lyst til at vide mere om de praktiske teknikker, kan jeg anbefale:

#Meditation – Dag 30: En succes?

https://lillalykke.wordpress.com/wp-admin/post.php?post=823&action=edit&message=6&postpost=v2Der er gået 30 dage siden, at jeg satte mig for at meditere hver morgen i en måned.

Som jeg har skrevet om et par gange (bl.a. her på dag 15 og dag 26) har der været sten i vejen, som jeg har måtte tage med.

De vigtigste ting, som jeg har lært er:

  1. Hundepasning matcher ikke meditation fra morgenstunden. Det er bare alt for svært at stå ud af sengen for at meditere, når et par hundeøjne kigger dig dybt i øjnene, imens poterne danser stepdans foran sengen. Absolut stilhed er et must.
  2. Mine regler fungerede! Yeah! Så jeg vil holde fast i dem (2 minutter er også meditation, soveværelset må først forlades når jeg har mediteret, og en afgrænset forsøgsperiode)
  3. Min motivation for at meditere svinger enormt meget, men det hjælper på motivationen at jeg har gjort yogamåtte, pude, tæppe og stearinlys (udelukkende for hyggens skyld) parat aftenen før.

Der findes mange forskellige meditationsteknikker, men da jeg nemt påvirkes af sanseindtryk, mediterer jeg på åndedrættet. Herved udelukkes de fleste andre mulige sanseindtryk, såsom syn og lyd.

At kalde eksperimentet for en succes er nok at vride virkeligheden en omgang for meget. But better be sorry that I tried, than regretting that I didn’t, right? Og så er al start jo svær, så jeg har egentlig ikke mistet modet og går og planlægger næste omgang.

Meditation Dag 26: Blame it on the dog

WalkOntheShore

Meditation, sagde du? Øh…. Det kender jeg ikke noget til….. Arghhhh…… *!##?!#&!!

Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvordan kan jeg bare glemme at meditere i en hel uge, når jeg for 11 dage siden skrev, at jeg ville vende skuden og komme i gang igen? Er det virkelig så svært?

Tja, sandheden er bare, at jeg har passet hund (i øvrigt verdens dejligste hund, hvis jeg skal sige det:)). Og jeg har gået ture. Mange ture. Som det første om morgenen. Som det første efter arbejde. Som det sidste før sengetid om aftenen.

Og ja, jeg ved det godt. Det er endnu en dårlig undskyldning og endnu en hund, som får skylden. But blame it on the dog, right? Hmm… Begynder at tvivle lidt på det her projekt, og min evne til at ændre noget ved min livsstil. Men 4 dage, de sidste små søde 4 dage – det må da være muligt at slutte projektet med bare lidt succes? Please…