En lille anekdote om ild og vand. Og en historie om en stor mentor

http://3.bp.blogspot.com/_brlZieObtrY/TGwCEApGSfI/AAAAAAAABtg/IGn1FjeoShM/s1600/Forest-Fire-21.jpgJeg har en yogaunderviser, som jeg føler et særligt tæt bånd til. Det er ligesom, at vi taler samme sprog – og hun læser ofte mine tanker, før jeg selv er bevidst om dem. Jeg husker tydeligt første gang jeg deltog i hendes time, fordi det var som om, at hun vidste alt om min (fortvivlede) situation på det tidspunkt. Som om hun havde set mit liv på en film, og nu var inspireret til at tale over begreberne ild og vand.

Med hendes særegne evne til at male billeder på nethinden, optegnede hun ilden som det transformative element i livet, det som ødelægger, destruere, nedbryder. Med en retning, der svitser hvad det berører. Fjerner liv. Som brænder sig vej gennem landskabet. Og til sidst udbrænder. Som livsgnisten der dør ud. Men også hvordan der fra den nedbrændte grund og den forbrændte jord, gives nærig til nye saftige grønne spirer og nyt liv. Som ved en skovbrand, der åbner et nyt landskab og tilbyder et nyt perspektiv. På verdenen.

http://www.thefreewallpapers.com/wp-content/uploads/2011/04/Credit-River-Ontario.jpg

Og så findes der vandet med den fleksible egenskab, at det søger efter revner og sprækker, hvor det lader sig føre videre fra sted til sted. Når åens rislende vand vælger fordybningen, og snoer sig udenom kampesten, landmanden har fjernet fra pløjemarken. Det vælger vejen der, hvor der er plads. Det har ingen bestemt retning, intet egentligt mål. Det føjer sig de andre elementer. Som visse mennesker gør. At være vandet. Udvandet.

Og hvad er så stærkest, havde hendes søn spurgt. Vand eller ild? Intet. Havde hun (selvfølgelig) svaret ham.

De er begge stærke kvaliteter, uddybede hun. Vi har behov for både vandet og ilden i verdenen og i os selv. Men udfordringen er at finde balancepunktet mellem dem, at holde ilden nede med vandet, og vandet aktivt med ilden. Balancen.

Jeg tænker til tider stadig over, hvordan hun kunne vide, at jeg netop denne dag havde brug for at høre, at udbrændthed også kan føre noget godt med sig?

Sandsynligvis vidste hun det slet ikke. Jeg tror, at hun blot talte ud fra erfaringen – og ud fra tantraens grundtanke. Men jeg var heldig at skulle træde ind til hendes time den dag, for det blev starten på et nyt eventyr i den terapeutiske og indre yoga, og et venskab med en mentor, som hjælper mig på vejen, mere end hun måske aner.

Reklamer

Stol på dig selv. Drop eksperterne

 

Det er så surt. SÅ SURT! At have brugt en god time på at skrive et blogindlæg, og så derefter slette det ved et uheld. Så nu bliver det kun citatet, som jeg publicerer, og ikke de mange tanker, som selve citatet gav afsæt til.

»Don’t tell me about your success
nor your recipes for my happiness.
Smoke in bed.
I never could digest
those illusions you claim to have going«.

– Rodriguez, amerikansk sangskriver

#Holger 4 – Smerten og hans følgesvend Hr. Visdom

Picture from outcamethesun.tumblr.com

Man siger, at vi lærer af vores fejl. Vi lærer af at miste. Vi lærer af alt det, som gør ondt. Nogle gange gør det bare forbandet ondt, at det er svært at se meningen med ens prøvelser. Som når Holgers forældre lider under adskillelsen mellem dem og ham, og føler sig så sønderrevet, at håbet om at hele er opgivet. Erstattet af accepten af, at de en dag nok vil lære at leve med smerten. Denne enorme sorg og smerte som akkompagnerer akten at tage sit eget ufødte barns liv, gør det vanskeligt at forstå, hvad det er, som Holgers forældre egentlig skal lære.

Den tantriske filosofi siger, at en krise åbner for nye muligheder. At dekonstruktion åbner for viden, som ellers var forblevet skjult.

Uanset ens overbevisning, tror jeg på, at hvert menneske finder den forklaring, som bedst hjælper dem igennem sorgen og videre. For alternativet, er reelt set ikke et alternativ. Det er i al fald ikke et godt liv.

Og i bund og grund valgte Holgers forældre at skåne ham for et miserabelt liv. I stedet har de taget smerten på sig. Og en smukkere kærlighed findes der jo egentlig ikke. Kan det være, at de skulle lære om den ultimative kærlighed? Jeg tror i al fald på, at der en dag vil være en følelse af mening med den smerte Holgers forældre oplever lige nu. Men der går nok lidt tid.

Den blogpost er dedikeret til min veninde, som i øjeblikket gennemlever en frygtelig sorg over en afbrudt graviditet. Du kan læse alle indlæg om Holger her.

#Holger 2 – Lille Holger

Lille Holger

Holger er alvorlig syg. Lægerne ved ikke, hvad de skal gøre. Moderen og faderen aner heller ikke deres levende råd for, hvordan de redder ham. For Holger er bare en lille bitte dreng inde i maven på min veninde. Og han har kun levet 8 uger mere end hans ufødte storebror.

Hvad skal jeg sige af trøstende ord? Jeg leder efter dem i yoga-filosofien, men lige i dette øjeblik er jeg desillusioneret. For jeg synes ikke, at der er nogen retfærdighed til. Hvorfor skal hun lide så meget, for det hun allermest ønsker sig? Findes der egentlig trøstende ord i sådan en situation?

“The most authentic thing about us is our capacity to create.
To overcome, to endure.
To transform, to love and to be greater than our suffering.”

-Ben Okri

Den blogpost er dedikeret til min veninde, som i øjeblikket gennemlever en frygtelig sorg over en afbrudt graviditet. Du kan læse alle indlæg om Holger her.