Nomaderne drager mod varmere himmelstrøg

EYNBasel

Sneen er ved at blive blød og sjappet. Frostgraderne har sluppet jorden og det kun otte dage før juleaften! Tsk! Frosten kunne nu godt have bidt os i kinderne lidt længere. Jeg synes faktisk, det er vildt hyggeligt med al den sne, og har ikke det mindste imod snesjap, røde kinder og hue og halstørklæde.

Men varmegraderne er tilbage og har også trængt sig ind i mit humør, og ja – jeg har truffet beslutningen. Jeg er klar til en ny rejse, til sol og varme og til endnu mere yoga. Til endnu en omgang European Yogi Nomads (tjek konceptet her på deres website) og mindst ligeså meget noget fantastisk undervisning af Chris Chavez.

På de tre første rejser (Berlin, Basel, København), fulgte jeg nomadeflokken, og var endda med til at planlægge EYN København. På de næste tre (Goteborg, Paris, Lausanne) kaldte andre forpligtigelser herhjemme.

Men nu er det besluttet. Den 3.- 5. Maj vil jeg slutte mig til nomaderne og vi mødes i Istanbul. Til en weekend med yoga, fest og venner. Skal du med?

Chris Chavez

I min indbakke fandt jeg et link til en artikel og video med yogainstruktør Chris Chavez.

Og kender du det, at hele ens humør vender på et splitsekund. Jeg blev så glad, da jeg så videoen med Chris og læste artiklen, for pludselig var jeg hensat til min rejse til Basel med yoganomaderne i januar, hvor jeg mødte Chris Chavez for første gang.

Han er en fantastisk instruktør. Og jeg skal nyde hans undervisning igen, når han kommer til København til Marts til den 3. udgave af European Yogi Nomads (EYN).

Who’s Yoga? | Chris Chavez – YouTube.