Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Teacher Gathering Lisbon European Yogi Nomads

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

European Yogi Nomads Lisbon Fall 2013

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”

Ny forskning om yoga mod stress og angst

foto

Når jeg nu ikke er født svensker, kan jeg i det mindste være stolt af at være nabo til et land, der er så progressive i forskningen i yogaens virkning. (Se mit tidligere indlæg om svensk forskning i yoga i behandlingen af for højt blodtryk)

Nu er det igen nyt. Denne gang har en række forskere under Monica Köhn fra Nora Health Center i Sverige undersøgt yogaens effekt i behandlingen af stress, samt stress-relaterede symptomer og angst.

Konklusionen er klar: behandling med yoga er effektiv i behandlingen af stress og angst hos patienter med stress-relaterede symptomer. Punktum.

Hvordan foregik undersøgelsen?
Monica Köhn og hendes forskere har udført en såkaldt vilkårlig kontrolleret undersøgelse (randomized controlled study), hvilket bestod af 37 tilfældigt udvalgte kvinder og mænd i alderen 41 år til 65 år (53 +/- 12 år). Disse personer skulle til at påbegynde behandling for stress, stressrelaterede symptomer eller angst.

Gruppen af patienter blev delt i to grupper. En kontrolgruppe, som modtog almindelig konventionel behandling for stress og angst, dvs. medicin. Den anden gruppe modtog også den almindelige konventionelle behandling og deltog i yoga i 1 time 1 gang om ugen.

De gennemgik behandling i 12 uger fra marts til juni 2011.

Følgende paramentre blev der målt på før og efter de 12 uger:
– generalt stressniveau (PSS)
– udbrændthed (SMBQ)
– angst og depression (HADS)
– søvnløshed (ISI)
– smerte (VAS)
– overordnet sundhed (EQ-VAS)

Og udfra ovenstående paramentre, viser undersøgelesen, at patienter, der deltog i yogagruppen forbedrede sig væsentligt i forhold til det generelle stressniveau, angst og deres overordnede sundhed.

Dette hænger meget godt sammen med den eksisterende forskning om yoga, som jeg har skrevet om her og her.

Den type yoga, som der er blevet brugt, kaldes for medical yoga og er med andre ord, det som yogaverdenen selv kalder for terapeutisk yoga.

Medical yoga findes på 66 sygehuse og sundhedscentre i Sverige. Og ingen steder i Danmark.

Kilder:

Hvorfor foregår forskning i yoga ikke i Danmark?

Hvad har San Francisco, Boston og Stockholm til fælles? Tilsyneladende en hel del, når det handler om forskning i yoga.

Den videnskabelige dokumentation for yogaens gavnlige virkninger udvikles primært i USA. Efterhånden som jeg har undersøgt den forskellige videnskabelige dokumentation, har der tegnet sig en tydelig tendens.

Der findes et par store yoga-forskningscentre, og ekspertisen synes at være centreret omkring Boston – hvor Harvard University ligger – og San Francisco på den amerikanske vestkyst – som er kendt for at fostre originale tænkere, rebeller og iværksættere.

På et verdenskort ville vi altså kunne markere området ved Boston og San Fancisco. USAs metropoler i øst og vest. To amerikanske byer med den største europæiske vibe. Men så er der også lige Sverige, nærmere betegnet Stockholm og Uppsala.

Her foregår der en del udforskning og forskning i yoga. Og de rækker bredt: Offentlige forskningsinstitutioner. Sygehuse, der bruger yoga i genoptræning. Private organistioner, der vil oplyse og udbrede. Små iværksætter virksomheder, der starter ayurvediske centre op, online yogamagasiner og blade.

Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor svenskerne er langt foran danskerne, når det kommer til forskning og udforskningen af yogaen. Er svenskerne bare mere åbne for alternative behandlingsformer? Er de mere nysgerrige af natur end os danskere? Er de spirituelle? (det har jeg faktisk svært ved at tro)

Een ting er sikkert: jeg ville ønske, at vi i Danmark havde den samme type engagement og udforskning af yogaen. Tænk bare, hvis de på Riget begyndte at undersøge yogaens virkninger i forhold til stress, eller brugte yoga i behandlingen af AHDH børn på landets folkeskoler og meditation hos krigsveteraner. For blot at nævne et par få mulige indsatsområder.

Inspiration fra den anden side af Sundet – Forskning:
Uppsala Universitet> forskningsresultater om yoga
Svensk forskning om Yoga: 
MediYoga
Scandinavian Journal of Work Environment & Health
Nordic College of Caring Science

Online magasin: yogafordig.se