Når det holistiske system helbreder, og det konventielle fejler

Udskrevet fra Bispebjerg med bemærkningen:  Vata ubalance. Helbredt via yoga og ayurveda.

Gad vide, om de vil skrive det i en journal engang i fremtiden?

Jeg var til et opfølgende tjek på Bispebjergs ambulatorium for Hudsygdomme i går. Jeg var glad for, at jeg endelig havde fået svaret på, hvorfor jeg siden sommeren 2011 har haft eksem i ansigtet. Det har været hårdt for selvværdet at skulle gå ud af døren, når man lignede en rødøjet pandabjørn med en Joker-mund.

 

I fire måneder har jeg ikke haft nye eksemudbrud og jeg har endelig fået en forklaring. Det er ikke lægernes allergitest, test for gigtlidelser, gastroskopiske maveundersøgelser og stærk hormonforstyrrende medicin, som har givet svaret.

Svaret kom med en workshop i Ayurveda. Med et pulstjek og en hurtig gennemført doshatest (indiske kategorisering af mennesket i tre krop-sind typer. De tre typer kaldes Vata, Pitta og Kapha), var forklaringen på mine voldsomme udslet, at jeg havde en stor Vata ubalance.

Som Pitta-Kapha type, burde jeg holde mig til kolde og våde lokationer, især når jeg er i ubalance (og ja, det var jeg sandt at sige sidste år!). Så mit valg af et 2 måneders ophold i det tørre og varme Bay Area i Califonien, var ikke det bedste valg. Det var i øvrigt også der udbruddene startede associeret af åndedrætsproblemer. Endnu et typisk problem for Pitta-Kapha typer, når de er i ubalance. Selv efter min hjemkomst til Danmark, vendte eksemen og vejrtrækningsproblemerne tilbage hver gang jeg blev stresset.

Ifølge Ayurveda går vejen til helbredelse af en vata ubalance via restorativ yoga, at skabe stabilitet og rutiner i sit liv, samt at spise de madvarer, som er jordnære, olierede og tunge (Kapha-isk).

På Bispebjerg opgav de mig, da de valgte at kalde mine udbrud for kronisk nældefeber og nægte at anerkende mine åndedrætsproblemer. For nældefeber en affalds-kategori for de udslet, som lægerne ikke kan finde en forklaring på. Eller som det står beskrevet i patienthåndbogen på nettet: “hos 80% finder man dog ikke den underliggende grund til nældefeberen”.

I dag kunne jeg så fortælle lægen, at jeg havde det rigtig godt, og ikke havde haft flere udbrud i 4 måneder. Lægens svar var, at det var dog dejligt, at jeg havde helbredt mig selv! For normalt tager det 3 år før at nældefeberen forsvinder!

Ak. Og Suk!

 

Reklamer