Hvem vil med på hikingyoga?

Jeg lever og ånder for Berkeley og San Francisco. Af så mange grunde, og heriblandt deres mægtige opfindsomhed. Hvem ville ellers overveje følgende kombination:

Hiking + yoga = hikingyoga

Hvis Danmark da bare havde smukke bjerge, som man kunne vandre, ville jeg straks kopiere konceptet med at lave en intensiv 90-minuters vandretur, hvor vi lavede pauser med yoga på smukke udsigtspunkter nær skyerne. Men det eneste høje punkt med scenerisk udsigt over Kbh i mit nabolag, er den lille bakke midt på Amager Fælled. Og det nærmeste er vel derefter Dyrehaven. Så bliver det sørme et langt hike.

Men det er alligevel inspirerende. Lad mig høre, om du har nogle ideer til, hvordan vi kunne gøre det?

via Hiking Yoga Deal of the Day | Groupon San Francisco.