Musikken redder mig igen

Da min eks-kæreste skred for et par år siden, valgte han at gøre det samtidig med, at jeg nødtvunget opgav mit job pga. stress og heraf utallige fysiske skavanker. Han flyttede ind hos elskerinden og jeg stod tilbage med en kæmpe luksuslejlighed i det nye København, et desillusioneret virkelighedsbillede, en fælleshund som nu var min, og absolut ingen indtægt – eller snarlig udsigt hertil.

No need to say, men det var uhyrlig svær situation at stå i. Jeg følte mig med ét frygtelig identitetsløs, uelsket og uværdig.

Heldigvis findes der mennesker, der træder til, lytter og forstår i kritiske situationer. De udgør en essentiel støtte, eller det som den franske filosof Bourdieu, ville kalde min sociale kapital. Det viste sig, at jeg havde en rigtig stærk social kapital, for jeg oplevede en helt exceptionel støtte fra mine venner og familie (og jeg er dem stadig usigeligt taknemmelig!), som gav mig styrke til at kæmpe mig op igen.

Mine venner og familie var der for mig. Men de kunne selvfølgelig ikke mandsopdække mig i alle døgnets 24-timer. Så når jeg var alene, begyndte jeg rode alt min musik igennem, og jeg opdagede pludseligt, at jeg fandt trøst i de mange sange, som handler om kærestesorg, længsel mod en lysere fremtid og indre styrke. Det var en ny verden, som åbnede sig for mig. Med ét lagde jeg mærke til teksterne og forstod, hvad Tina Dickow mente, når hun sang “Love is Cruel to the Sensitive Kind”. Med ét følte jeg mig som en del af en gruppe, og det gav mig energi.

Jeg har samlet lidt af mine favoritter. Så tag godt imod musikken, som gør mig glad og mindful, og skal bringe mig godt igennem 2012.

Reklamer