Jeg må skabe mig rum og tid…. til yoga!

Solen skinnede så dejligt i morges, at jeg besluttede at lave mine pranayamas og meditationspraksis på altanen. Det viste sig hurtigt, at det var svært at finde ro. En lille dreng og hans mor spillede bold, metroens bremser hvinede, pludrende cyklister med strandtasken i kurven, glade hundebjæf og fulgefløjt, skabte tilsammen et meget forstyrrende lydbillede.

Jeg blev siddende og begyndte at tænke på, hvad jeg netop lige har lært på min yogalæreruddannelse, nemlig vigtigheden af at skabe sig et rum for fordybelse. På sanskrit hedder det, at skabe sin Mandala, når man skaber sig et helligt sted og tid til at praktisere sin yoga.

En af de dominerende principper i en Mandala, er princippet om beskyttelse, at etablere grænser. Cindy Lee giver i bogen Yoga Body, Buddha Mind følgende guidelines til at skabe et helligt rum:

  • sluk mobilen
  • fej gulvet (for at signalere et skift)
  • start og afslut praksis med OM

I Relax & Renew af Judith Lasater, bliver anbefalingerne til Mandalaen endnu mere konkrete. De retter sig dog mod den restorative praksis, men kan i en vis udstrækning sagtens inspirere.

  • Der/du skal være stille
  • Der skal være ro
  • Der skal mørkt
  • Der skal være varmt (nok)

Pantanjali er dog heller ikke sen til at komme med konkrete guidelines i klassikeren Yoga Sutras, hvor han skriver at rummet skal være ca. 2×3 meter.

Jeg har ikke mange muligheder for at praktisere uforstyrret, da jeg bor med flere mennesker. Men selvom omgivelserne aldrig bliver helt perfekte (eller også er de gode som de er?) har jeg virkelig erfaret, hvor vigtigt det er ikke at udfordre sig selv mere end nødvendigt, når det kommer til at skabe min Mandala.

Fremover holder jeg mig til at placere yogamåtten mellem sengen og bogreolen, for der passer den bedst ind lige nu.

Reklamer

#Meditation – Dag 30: En succes?

https://lillalykke.wordpress.com/wp-admin/post.php?post=823&action=edit&message=6&postpost=v2Der er gået 30 dage siden, at jeg satte mig for at meditere hver morgen i en måned.

Som jeg har skrevet om et par gange (bl.a. her på dag 15 og dag 26) har der været sten i vejen, som jeg har måtte tage med.

De vigtigste ting, som jeg har lært er:

  1. Hundepasning matcher ikke meditation fra morgenstunden. Det er bare alt for svært at stå ud af sengen for at meditere, når et par hundeøjne kigger dig dybt i øjnene, imens poterne danser stepdans foran sengen. Absolut stilhed er et must.
  2. Mine regler fungerede! Yeah! Så jeg vil holde fast i dem (2 minutter er også meditation, soveværelset må først forlades når jeg har mediteret, og en afgrænset forsøgsperiode)
  3. Min motivation for at meditere svinger enormt meget, men det hjælper på motivationen at jeg har gjort yogamåtte, pude, tæppe og stearinlys (udelukkende for hyggens skyld) parat aftenen før.

Der findes mange forskellige meditationsteknikker, men da jeg nemt påvirkes af sanseindtryk, mediterer jeg på åndedrættet. Herved udelukkes de fleste andre mulige sanseindtryk, såsom syn og lyd.

At kalde eksperimentet for en succes er nok at vride virkeligheden en omgang for meget. But better be sorry that I tried, than regretting that I didn’t, right? Og så er al start jo svær, så jeg har egentlig ikke mistet modet og går og planlægger næste omgang.

Meditation Dag 26: Blame it on the dog

WalkOntheShore

Meditation, sagde du? Øh…. Det kender jeg ikke noget til….. Arghhhh…… *!##?!#&!!

Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvordan kan jeg bare glemme at meditere i en hel uge, når jeg for 11 dage siden skrev, at jeg ville vende skuden og komme i gang igen? Er det virkelig så svært?

Tja, sandheden er bare, at jeg har passet hund (i øvrigt verdens dejligste hund, hvis jeg skal sige det:)). Og jeg har gået ture. Mange ture. Som det første om morgenen. Som det første efter arbejde. Som det sidste før sengetid om aftenen.

Og ja, jeg ved det godt. Det er endnu en dårlig undskyldning og endnu en hund, som får skylden. But blame it on the dog, right? Hmm… Begynder at tvivle lidt på det her projekt, og min evne til at ændre noget ved min livsstil. Men 4 dage, de sidste små søde 4 dage – det må da være muligt at slutte projektet med bare lidt succes? Please…

#Meditation – I 30 dage

Hvis du mediterer dagligt, får du et lykkeligt liv. Okay okay. Jeg ved det godt, men overdrivelse fremme jo forståelsen. Det er i al fald videnskabeligt påvist, at meditation er godt for mange ting, bl.a;

  • mindskes risikoen for stress og
  • modvirker depression og
  • hjertekarsygdomme og
  • for højt blodtryk og
  • styrker koncentrationsevnen og
  • indre ro og
  • mindsker behovet for søvn.

Derfor er det jo enormt svært at finde brugbare argumenter for, hvorfor jeg ikke skal meditere dagligt.

Sandheden er bare, at jeg siden 2007 har forsøgt at få en daglig rutine som inkluderer meditation, men successen har altså været varieret. I perioder af uger og måneder har jeg med succes startet dagen med 5-10 minutters meditation. Og så har der været virkelig lange periode (sig halve til hele år), hvor jeg bare har nedprioriteret det ved at bruge argumentet “det har jeg ikke lige tid til i dag“.

Denne gang skal det dog være anderledes. Det har jeg lovet mig selv. Derfor har jeg opsat tre regler for mig selv:

  1. soveværelset må først forlades når jeg har mediteret
  2. to minutters meditation er også meditation
  3. jeg skal meditere i de næste 30 dage

Målet er at få etableret en rutine, hvor meditation er lige så naturligt som at spise morgenmad. Jeg tror, at disse regler kan hjælpe mig med at nå målet. Jeg har endda indrettet mit soveværelse, så yogamåtten er det første mine tæer rammer, når jeg træder ud af sengen. Alt er sat op:  yogamåtte, puder, tæppe og searinlys. Så der er ingen undskyldninger for ikke at meditere.

Let the OM begin!