Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Teacher Gathering Lisbon European Yogi Nomads

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

European Yogi Nomads Lisbon Fall 2013

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”

2 minutters yoga hver dag er bedre end en time om ugen

“If you are taking yoga classes but not practicing at home, you may be missing the best—and potentially most therapeutic—part of yoga. Your personal practice is where the deepest work happens, when you go inward and go at your own pace.”—from Yoga As Medicine by Timothy McCall

En ny undersøgelse, som netop er blevet publiceret i journalen for ” Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine” påviser, at et forbedret helbred direkte kan relateres til hyppigheden af din hjemmepraksis, altså hvor pligtopfyldende du er med at lave din yoga hver dag.

En interessante delkonklusion i undersøgelsen er, at et godt helbred i terapeutisk forstand altså ikke er relateret til, hvor lang tid du praktiserer eller hvor mange yogaklasser du deltager i om ugen. Men derimod hvor hyppigt du gør det. I undersøgelsen udtrykkes det således:

“Frequency of home practice favorably predicted (p < .001): mindfulness, subjective well-being, BMI, fruit and vegetable consumption, vegetarian status, sleep, and fatigue.” 

Med andre ord, var dem som havde en regelmæssig hjemmepraksis, også dem som kunne rapportere om bedre sundhed, livskvalitet, større opmærksomhed på dem selv og andre, forbedret søvn, mindre træthed og en sundere vægt. De var endda mere tilbøjelige til at spise deres grønsager.

Så når alt kommer til alt, er det bedste altså, at vi kommer ud på yogamåtten hver eneste dag i (om det så bare er to minuttter), end at vi deltager i to sveddryppende klasser i løbet af ugen. I al fald når vi  ser på den terapeutiske effekt af yoga. Havde fokus været på konditionstallet, ville resultatet være et andet.

Blogindlægget er baseret på denne forskningsartikel (som kan downloades gratis)