Fantastiske fotografier fra SF

Smukke billeder har altid fascineret mig, og jeg fuldstændigt faldet for den stil, som Wari Om Yoga Photography har. Det får mig til at tænke på mit 2013 Fotoprojekt måske skulle indeholde billeder af yogastillinger?

Måske der findes nogle derude, som vil lege med vidvinkel og yoga i en weekend?

Reklamer

Hvorfor foregår forskning i yoga ikke i Danmark?

Hvad har San Francisco, Boston og Stockholm til fælles? Tilsyneladende en hel del, når det handler om forskning i yoga.

Den videnskabelige dokumentation for yogaens gavnlige virkninger udvikles primært i USA. Efterhånden som jeg har undersøgt den forskellige videnskabelige dokumentation, har der tegnet sig en tydelig tendens.

Der findes et par store yoga-forskningscentre, og ekspertisen synes at være centreret omkring Boston – hvor Harvard University ligger – og San Francisco på den amerikanske vestkyst – som er kendt for at fostre originale tænkere, rebeller og iværksættere.

På et verdenskort ville vi altså kunne markere området ved Boston og San Fancisco. USAs metropoler i øst og vest. To amerikanske byer med den største europæiske vibe. Men så er der også lige Sverige, nærmere betegnet Stockholm og Uppsala.

Her foregår der en del udforskning og forskning i yoga. Og de rækker bredt: Offentlige forskningsinstitutioner. Sygehuse, der bruger yoga i genoptræning. Private organistioner, der vil oplyse og udbrede. Små iværksætter virksomheder, der starter ayurvediske centre op, online yogamagasiner og blade.

Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor svenskerne er langt foran danskerne, når det kommer til forskning og udforskningen af yogaen. Er svenskerne bare mere åbne for alternative behandlingsformer? Er de mere nysgerrige af natur end os danskere? Er de spirituelle? (det har jeg faktisk svært ved at tro)

Een ting er sikkert: jeg ville ønske, at vi i Danmark havde den samme type engagement og udforskning af yogaen. Tænk bare, hvis de på Riget begyndte at undersøge yogaens virkninger i forhold til stress, eller brugte yoga i behandlingen af AHDH børn på landets folkeskoler og meditation hos krigsveteraner. For blot at nævne et par få mulige indsatsområder.

Inspiration fra den anden side af Sundet – Forskning:
Uppsala Universitet> forskningsresultater om yoga
Svensk forskning om Yoga: 
MediYoga
Scandinavian Journal of Work Environment & Health
Nordic College of Caring Science

Online magasin: yogafordig.se