Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Teacher Gathering Lisbon European Yogi Nomads

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

European Yogi Nomads Lisbon Fall 2013

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”

Guide til yoga-stilarter

Samvirkes guide til yoga

Billedet er lånt fra samvirke.dk

Dette er en kærlighedserklæring til et magasin. Helt ude af bloggens kontekst, og så dog alligevel ikke.

Altså, jeg blogger jo mest om min yogapraksis og den forskning, som dokumenterer yogaens effekter. Jeg gør det, fordi yogaen betyder en masse for mig – og en hel masse andre mennesker.

Men noget andet, som også betyder meget for mig, er bæredygtighed, økologi og CSR (Coorporate Social Responsibility). Derfor er jeg fan af Coops medlemsmagasin Samvirke. De skriver nemlig rigtig meget om lige præcis disse emner, samtidig med at de som virksomhed tager et socialt ansvar.

I går, da jeg sidder og bladre det nye Samvirke igennem, så opdager jeg artiklen “Find den yoga, der passer bedst til dig”. Ja, i det øjeblik smeltede mit hjerte helt og aldeles. Ikke kun bringer Samvirke artikler om bæredygtigt forbrug, de præsenterer også deres læsere for en guide til yoga stilarter.

Det er da ansvar på et højere plan! For jeg tror stadig på, at rigtig mange danskere kunne have gavn af yogaens helende virkninger – bl.a. til stresshåndtering. Og med Samvirkes artikel er der en mulighed for, at endnu flere danskere bliver inspireret til at afprøve yogaen. Så tak for jeres ansvarlighed, Samvirke-folk. I har lige vundet en endnu større plads i mit hjerte.

Læs artiklen “Find den yoga, der passer bedst til dig” på Samvirke.dk

Kirtan og et møde med Krishna Das

krishnadas

Kirtan har altid forekommet mig religiøst og dermed fremmedartet. Jeg husker tydeligt, at mine første tanker om en tilfældig kirtanposter, var præget af en stor portion skepsis og afstandstagen. ‘Sådan noget religiøst pjat, skulle jeg i al fald ikke!!’

To år senere og mange dage klogere, har jeg deltaget i min første kirtan, og det endda med Krishna Das (han er lidt at sammenligne med Elvis inden for rock’n’roll).

Kirtan, som nok bedst kan beskrives som “call-and-response-chanting” eller “syngende meditation” stammer fra en indisk cermoniel praksis, hvor man synger gudernes navne. I den vestlige form kan sådant et kirtan-arrangement have religiøse overtoner, men det er heldigvis op til den enkelte at lægge i det, hvad man vil.

Indrømmet, så blev jeg lidt konfronteret på min jantelov, da nogle kvinder rejste sig op og begyndte at danse som i ekstase, imens de resterende 200 publikummer sad på stolerækker til Krishna Das-koncerten i mandags. Men okay, dem om det. Og mig om mig.

Oplevelsen var i al fald overvældende i form af nærvær og intimitet. Det var ligesom stemningen ved et lejrbål, hvor den musiske fætter tager guitaren frem og begynder at synge “vi har lejrbål her…”, som de andre om bålet så gentager.

Jeg elsker lejrbålstemningen, og følelsen af at “det her er livet”. Det kunne ikke være en mere perfekt aften. Og lige præcis sådan havde jeg det også med Krishna Das koncerten i mandags. Det kunne ikke have været mere perfekt.

Tak til Kira og Sara for selskabet.

Hvad yoga måske også er…

Source: kimklassencafe.com on Pinterest

Den anden dag skulle jeg fortælle til en veninde, hvad yoga var. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, men ud af min mund røg noget i stil med:

Yoga er egentlig bare gymnastik tilsat en masse quote dropping

Ikke name dropping. Nej, men citater i en lind strøm.

Når jeg nu efterrationaliserer, bliver jeg overbevist om, at der er noget om det.

Tjek fx. hvad du og dine yoga-venner poster på Facebook. Her er mit bud: Du serial-poster smukke billeder tilsat livskloge ord, sagt af en elller anden mere eller mindre kendt ikonisk frihedskæmper, filosof, forfatter eller religiøs leder.

Prøv også at lytte til, hvad du egentlig siger til dine venner, når de beder om dit råd. Hvem har ikke hørt “Go with the flow”, “Follow your heart” eller “Be with it” komme ud af munden på sig selv? Måske i en omskrevet form. Men alligevel.

Er det bare mig, eller er der faktisk noget om snakken?

Screen Shot 2013-03-09 at 10.25.11 PM

// Efter kommentaren fra Janni, blev jeg simpelthen nødt til at erstatte citet “the only way out is through”, som jeg oprindelig havde postet til dette indlæg, med mit coverbilledet fra min Facebook profil. We are all one of a kind:)

The Yoga Poster

theyogaposter

Her er kombinationen af mine to passioner: sociale medier og yoga. Gennem kickstarter.com (som er et crowdfunding site) har to yoga-glade folk lavet en poster med yogaens historie og stilarter. Den er virkelig fin, og kunne sagtens være et ønske på min ønskeseddel i år.

Psst…. den kan bestilles gennem etsy eller deres website inden 25/12 med rabatkoden 2012DORK (20% rabat)

Nomaderne drager mod varmere himmelstrøg

EYNBasel

Sneen er ved at blive blød og sjappet. Frostgraderne har sluppet jorden og det kun otte dage før juleaften! Tsk! Frosten kunne nu godt have bidt os i kinderne lidt længere. Jeg synes faktisk, det er vildt hyggeligt med al den sne, og har ikke det mindste imod snesjap, røde kinder og hue og halstørklæde.

Men varmegraderne er tilbage og har også trængt sig ind i mit humør, og ja – jeg har truffet beslutningen. Jeg er klar til en ny rejse, til sol og varme og til endnu mere yoga. Til endnu en omgang European Yogi Nomads (tjek konceptet her på deres website) og mindst ligeså meget noget fantastisk undervisning af Chris Chavez.

På de tre første rejser (Berlin, Basel, København), fulgte jeg nomadeflokken, og var endda med til at planlægge EYN København. På de næste tre (Goteborg, Paris, Lausanne) kaldte andre forpligtigelser herhjemme.

Men nu er det besluttet. Den 3.- 5. Maj vil jeg slutte mig til nomaderne og vi mødes i Istanbul. Til en weekend med yoga, fest og venner. Skal du med?