Kritik af “Hvornår er yoga rigtig yoga?”

Noget, som kan få mig til tasterne, er, når folk ikke lever op til deres professions integritet. Især når jeg deler arbejdsplads med disse folk.

Og religionsforskeren Marianna Qvortrup Fibigers artikel “Hvornår er yoga rigtig yoga” fik i den grad provokeret min faglighed, så jeg følte mig nødsaget til at skrive en kritik som kommentar til hendes artikel. Jeg bringer her min kritik, og selve artiklen, som kritikken er rettet imod, kan læses på her på religion.dk.

Picture by YINJOY Photography

“Artiklen er interessant at læse, især da den er skrevet af en forsker, som burde være bekendt med normerne for videnskabelighed, og som derfor burde afholde sig fra postulater, udokumenterede generaliseringer og ikke mindst have styr på sine begreber.

Det kan derfor undre mig, at forfatteren fremfører den (udokumenterede) påstand om, at yoga i Vesten “ikke mindst … (handler om) at få en smuk og smidig krop”. Det er noget af en generalisering, når den dækker over alt den yoga, som finder sted i de enormt mange yogaskoler og -stilarter, der eksisterer i hele Vesten. Hvis forfatteren er bekendt med en total opgørelse over disse mange skoler og stilarter, og deres tilgang til yoga ville det være interessant at dele.

Forfatteren fortsætter generaliseringstogtet med udsagnet om, at “målet med yoga er at forsøge at isolere sig fra kroppens sanseindtryk”. Ja, men det gælder da kun én af de tre filosofiske grundskoler (nemlig den såkaldte Advaita Vedanta), hvorimod eksempelvis den tantriske yogafilosofi nærmest har det modsatte mål.

Forfatteren mangler endvidere en grundliggende afklaring af, hvad yoga er. Yoga er et begreb, der dækker over flere ting, heriblandt en fysisk praksis (asanas), meditationsteknikker og åndedrætsteknikker (pranayama) og yogafilosofi – og dækker altså både mentale, fysiske og spirituelle praksisser. Visse yogaskoler har således primært fokus på meditation og filosofi, og andre på de fysiske legmesøvelser, som i artiklen kaldes for yoga, men korrekt betegnes asanas.

Picture by YINJOY Photography

En anden ting, som jeg synes mangler præcisering er udsagnet om, at “Yoga betyder ”at komme under åg””. Jeg har hørt yoga oversat til mange ting (f.eks. to unify, oneness, jf. professor i religion Douglas Brooks) men aldrig før denne udlægning. Det ville være på sin plads, at forfatteren henviste til, at der ikke er enig om, hvordan begrebet skal oversættes, men i langt de fleste tilfælde oversættes med nogle af de nævnte eksempler.

Men hele fundamentet for artiklen – nemlig at gøre yoga til religion – er til dags dato stadig et omstridt spørgsmål. Studeres yoga med udgangspunkt i en af de tre grundliggende skoler, vil svaret variere. Spørger du samkhya-skolen (Advaita Vedanta), vil du få et ateistisk svar. I den klassiske yoga (Patanjali) er gud en passiv og isoleret bevidsthed, og i den tantriske version (Bhagavad-Gita) er målet med yoga at se Gud.

Så for at svare på spørgsmålet, som stilles til sidst i artiklen:
Ja, yoga er lidt af det hele, når nu forfatteren vil generalisere over alle yogaskolerne.

-Men svaret vil nok være lidt mere nuanceret, afhængigt af hvordan yoga defineres og hvilken yogaskole der studeres. Og det burde være en forskers job af formidle dette nuancerede billede.”